Kære menighed
tirsdag d. 4. juni havde vi endnu et menighedsrådsmøde – også denne gang med mulighed for at mødes fysisk. Vi må atter sande, hvor godt det er at mødes ansigt til ansigt og på den måde “mærke hinanden”! Det er måske særligt givtigt med en meget pakket dagsorden med mange emner.
Det er også glædeligt at vi igen som menighed kan mødes fysisk og fejre gudstjeneste sammen på Mjølnersvej, selvom det ikke helt er som ‘det plejede’. Stor TAK skal lyde til staben for at arbejde så innovativt og konstruktivt under hele corona-krisen, med at finde løsninger og muligheder for at få kirke, børnekirke og menighedsfællesskab ud til os alle. MR bakker også fuldt op omkring det fortsatte arbejde med at finde forskellige udtryksformer her under genåbningen, som både passer ind her og nu, men måske også med mulighed for at drage gode erfaringer omkring en anden måde også at tænke kirke på i fremtiden. Giv gerne også jeres feedback og kommentarer til staben, mens de arbejder med at finde de rette former for fællesskabet under de omstændigheder vi lige nu befinder os under.
Andre dialoger på mødet i tirsdags handlede sig om en 2. behandling af et decorum for ÅVMs præster samt beslutning om en ny lønpolitik for vores ansatte. Så vi kom vidt omkring og havde som altid gode konstruktive snakke.
Ordinært menighedsmøde (april)
Vi måtte udsætte vores ordinære menighedsmøde i april, pga corona-krisen. Dette møde er nu fastlagt til 26. august 2020. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Hvis der er noget, der giver anledning til spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i os på mr@valgmenighed.dk
Mange hilsner – og på glædeligt gensyn i kirken!
Menighedsrådet