Søndag den 19. januar i år blev jeg udsendt fra ÅVM, og to dage senere rejste jeg mod Tchad med sommerfugle i maven. Jeg skulle ned og afprøve min drøm om at arbejde med Bibeloversættelse og se, om den kunne bære. Den organisation, jeg skulle besøge, var den tchadiske afdeling af den verdensomspændende organisation SIL, som arbejder med minoritetssprog. Mere specifikt arbejder den med sprogudvikling, modersmålsundervisning, Bibeloversættelse og Bibelbrug. Det er en partnerorganisation til Wycliffe Bible Translators, og det er gennem Wycliffe Danmark, at jeg tog af sted.
Og sikke en oplevelse det blev! Min tid i Tchad var spækket med spændende oplevelser og indblik i 
Bibeloversættelsesarbejdet med alle dets aspekter og etaper. Og så blev den båret af en uforbeholden imødekommenhed fra medlemmerne af SIL Tchad, som jeg mødte, boede sammen med og besøgte. Det var et kæmpe privilegium at få lov til at lære dem at kende og spørge ind til deres historie, arbejde og erfaringer.
Det var især den sproglige del af SILs arbejde, jeg fik stiftet nærmere bekendtskab med, dvs. de ting, der skal være på plads, før man kan gå i gang med en skriftlig oversættelse af Bibelen, og før denne kan læses af de mennesker, den er lavet til.
Noget jeg særligt bed mærke i, er den meget holistiske tilgang, man har til arbejdet. Det handler ikke bare om at få lavet et alfabet og nogle retstavningsregler, så man hurtigt kan komme i gang med at lave en Bibel og så være færdig. Det handler om at tjene og arbejde sammen med en befolkningsgruppe med udgangspunkt i deres behov og holdning, og om at lave noget, som, de kan bruge og have ejerskab over, og som giver dem muligheder i alle aspekter af deres liv. Jeg kan rigtig godt lide den respekt og den værdighed, der er omkring hele processen.
Jeg fik også en kæmpe bonus: I begyndelsen af marts løb den årlige konference og åndelige retræte af stablen, hvor alle SIL Tchads medlemmer samledes i et par uger – og jeg fik lov til at være med. Temaet for undervisningen på retræten var dømmekraft og det at tage beslutninger. Det ramte lige plet ind i de tanker og den beslutning, jeg gik og tumlede med.
Fandt jeg så det, jeg søgte? Tja. Jeg havde nok håbet på én eller anden åbenbaring, så jeg når jeg kom hjem, ville vide med 100% sikkerhed, om det var det her, jeg skulle. Det fik jeg ikke.
Til gengæld fandt jeg en udfordring og en befrielse, som er den, jeg går med indtil videre: Træf en beslutning!