Af Isab., volontør i Mellemøsten med rødder i Aarhus Valgmenighed
Kære alle
Omsider lidt nyt fra mig
Fra maj til juni har jeg befundet mig i Kurdistan, hvor jeg arbejdede frivilligt med en NGO der hedder Restoration Act. Det har været tre farverige og spændende måneder. Tusind tak for forbøn og økonomisk støtte som gjorde det muligt!
Kurdistan er et land med en rig historie. Her er smukt, folk har taget i mod mig med åbne arme. Jeg tror jeg er blevet adopteret af samtlige familier.
Jeg har især arbejdet blandt Ezidis (Yazidierne), som var en af de minoriteter der betalte en særlig høj pris da ISIS hærgede landet. Lige så smukt som landet er lige så tragisk en historie har det haft.
Her den anden dag snakkede jeg med en jævnaldrende ven der voksede op under Saddam Hussein. Han huskede første gang hans familie kunne købe ris. Mange jeg taler med ønsker at komme væk herfra. Deres erfaring siger dem at endnu en krig kan bryde ud når som helst. Det er svært at genopbygge sit land og sænke skuldrene med en mørk sky hængende i horisonten. Det virker modløshed og håbløshed hos mange, når udsigterne ikke er fred, men ufred.
Jeg rejste hertil uden vildt konkrete planer for fremtiden, men blev blot inviteret til at gå på opdagelse i arbejdet her, og finde ud af om jeg vil slå rødder. Det ved jeg ikke endnu, men heldigvis har jeg tid nu, mens jeg studerer arabisk i Jordan, til at finde ud af det.
Hvad jeg ved dog, er følgende (Det lyder meget klichéagtigt, men det er ikke desto mindre sandt). Jeg ved at jeg er, hvor jeg skal være lige nu med det ene motiv at elske mennesker her.
Jeg har som Doula fået lov at besøge en kvinde der er gravid. Det er hendes barn nummer 4 der er på vej. Hun kæmpede meget med frygt da to af hendes tidligere fødsler havde været meget hårde. Ved hjælp af en oversætter talte vi nogle ting igennem. Vi snakkede om ting der kunne forberede hende bedre på den næste fødsel også selvom udsigten var at skulle føde i et rum med minimum 30 andre kvinder (Det er desværre virkeligheden her)
Jeg fik lov at tale liv over hende og opmuntre hende. Jeg har besøgt hende 3-4 gange nu og hun nævner hver gang at hun er meget mindre bange for at skulle føde.
Derudover har jeg været en del af kursus der hedder Shine. Hvis formål er meget simpelt men meget stærkt. Vi går igennem temaer som: Jeg har værd. Jeg er skabt med et formål. Jeg har en fremtid. Lige nu kører vi et forløb med 18 teenagere – høj energi og masser af latter. Men også øjne der i den grad sidder på stilke, når vi snakker om at ingen er en fejl og alle har værdi uanset indpakning. Vi illustrerer det ved at putte en guldørering ned i en plastikpose og i en fin lille æske. Pointen bliver derved tydelig for dem, at uanset hvordan vi føler om os selv, om vi føler os som en ligegyldig plastikpose eller som den fineste æske, så er vi skabt med guld indeni. Vi er skabt med høj værdi. I en kultur hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved kvinders rettigheder er dette enormt stærkt at undervise i. Vi får lov at plante frø, og måske for vi lov til at se dem blomstre en dag.
I starten af juli drog jeg videre til Jordan for at studere arabisk og arbejde blandt udsatte og flygtninge. Det var med meget blandede følelser. Jeg er taknemmelig og har håb om at vende tilbage til Kurdistan til rette tid. Samtidig ser jeg frem til en vigtig fase af min rejse i Jordan, hvor jeg med sproguddannelsen investerer i mit fremtidige virke i Mellemøsten.
Tusind tak for jeres støtte både åndelig og økonomisk!
Kærlige hilsner
Isab.
Hvis du ønsker at modtage flere nyheder fra mig kan du skrive dig op til min nyhedsmail ved at skrive til hans-christian@valgmenighed.dk – så formidler han kontakten.