Af Kristin Westh
Jeg forlod Danmark i begyndelsen af april og har nu været af sted i 6 måneder. Hold op, hvor er der sket meget!
(Baggrundsinfo til dem, der ikke lige kender mig: Jeg er udsendt gennem Wycliffe Danmark og Århus Valgmenighed til DR Congo, hvor jeg arbejder med sprogudvikling og Bibeloversættelse.)
I april var jeg med til at afholde en 4-ugers workshop for modersmålsundervisere i Arua, Uganda (men med congolesiske deltagere). Så var jeg i Aru i Congo i 3 uger, fordi jeg stadig ikke havde godkendelse til at komme til Bunia pga. sikkerhedssituationen. Så var jeg i Isiro i 4 uger i forbindelse med en workshop hvis mål var at udvikle skriftsprog til tre folk.
I begyndelsen af juni kunne jeg endelig komme til Bunia, og det var skønt at kunne lande lidt, få en hverdag på kontoret og lære mine dejlige kolleger at kende. Så var jeg i Mbandaka hele september måned, hvor jeg var med til at facilitere en workshop med fokus på at arbejde sammen med Bibeloversættere om at undersøge deres sprogs grammatik, så de ved, hvad de skal være opmærksomme på for at kunne lave en oversættelse, der er naturlig, klar og nem at forstå. Jeg kom tilbage til Bunia d. 30. september.
Nogle gange er jeg nødt til at knibe mig i armen. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg får lov til at opleve så mange skønne ting på spændende steder, møde så mange dejlige mennesker – alt sammen mens jeg får lov til at arbejde med på, at flere mennesker i Congo kan få adgang til Guds ord på deres modersmål. Sikken gave!
Under den sidste workshop i Mbandaka talte jeg med en af deltagerne om, hvad det betyder for ham og hans folk (Mpiin) at få Bibelen på deres sprog. Han er selv med til at oversætte. Han taler virkelig godt fransk og underviser også på fransk, og derfor var jeg nysgerrig på, om det mon virkelig gør en forskel for ham at læse Bibelen på Mpiin i stedet for fx på fransk. Det gør det, skal jeg hilse og sige! Han sagde, at han forstår teksten meget dybere, når han læser den på sit eget sprog. For slet ikke at tale om dem fra hans folk, som ikke mestrer et andet sprog end Mpiin særlig godt.
Det var en stor opmuntring for mig igen at blive bekræftet i, hvor vigtigt dette arbejde er. Tusind tak, fordi I som min kirke også er med i arbejdet gennem forbøn, økonomisk støtte og opmuntring!
Jeg vil slutte med en hilsen fra Salme 16, som jeg virkelig nyder i øjeblikket. Det er vers 11: Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.