Af Sofie Bratkov, praktikant
Jeg hedder Sofie, er 14 år og jeg er praktik i ÅVM i uge 5.
Grunden til at jeg valgte at tage i praktik i ÅVM var fordi jeg synes at det lød som en spændende menighed, og fordi jeg i fremtiden gerne vil fortælle folk om Gud! Derfor tænkte jeg at det var relevant at tage til en kirke.
LederOase
Min praktik startede ud med dette års LederOase på Rudehøj Efterskole, med temaet ”Forstyrrer jeg?”. Lederoase er en fed konference med lovsang, bøn, tanker, aktivitet, møder, foredrag, Guds nærvær og meget mere. Her var der mulighed for at dele liv, reflektere eller bare hvile hos Gud.
Som ung oplevede jeg, at der var plads til en, og der var forskellige ting man kunne tage med til, sammen med de andre som var lidt yngre end resten af gennemsnittet. Det synes jeg var tegn på et godt inddragende arbejde.
Der var mange forskellige interessante talere bl.a. nogle psykologer fra firmaet Mindwork, som fortalte om hvad der sker i hjernen når vi kommer på overarbejde og bliver stressede. Flemming Mølhede fra København Vineyard var der også, og fortalte om hans personlige vandring med Gud, og hans drøm om at plante menigheder med Gud.
Det var nemt at relatere til årets tema, for i en travl hverdag glemmer jeg til tider Gud. Det sker vist for os alle sammen, eller er jeg helt forkert på den? På Lederoase fik jeg så mulighed for igen at blive mindet om Gud og hans kærlighed. En mulighed for nu og fremover at stoppe op midt i hverdagens larm og ståhej. En mulighed for at lytte til Gud, være sammen med Ham og mærke hans nærvær.
Temaet ”Forstyrrer jeg?” er et spændende, og nok et undervurderet ”emne”. I hverdagens travlhed kan man glemme hvilen, bl.a. fordi man måske ikke føler at man har tid. Hvilken handler ikke bare om den fysiske hvile, men særligt den psykiske hvile, hvilen hos Gud.
Jeg vil nu opfordre dig til at stoppe op, og spørge dig selv ”Hviler jeg hos Gud?” og hvis ikke ”hvor lang tid siden er det jeg har hvilet hos Gud? – Hvad kan jeg gøre for at ændre det?
ÅVM
Udover at være med på Lederoase, har jeg i min praktik været med til jeres gudstjenester om søndagen, været ude med Hjælp til hjemløse, besøgt Teenklubben, deltaget i foredraget med Kirsten Steno og mange andre spændende og praktiske opgaver (som fx at skrive denne korte artikel).
Praktikken har givet mig indsigt i et andet slags samarbejde, fællesskab, andre arrangementer og hvordan man rækker ud til andre mennesker på en anden måde, end jeg er vant til. Jeg er sikker på at jeg kan bruge min viden og oplevelser fra denne praktik i jeres skønne kirke, til at så frø om Guds rige til folk i alle aldre så længe jeg lever.