Af Hans-Christian Vindum Pettersson
Den 25.-27. februar var størstedelen af de ansatte fra menigheden på New Wines lederkonference i England.
Der var mange gode oplevelser i mødet med den britiske pendant til Dansk Oase, herunder erfaringen af en karismatisk bevægelse i fuldt flor, nye relationer og ikke mindst vigtig tid sammen som stab.
Temaet for konferencen var ”The time is now” – en titel, som afspejlede, hvilken tid New Wine oplever, at vi er på vej ind i: en postsekulær tid, hvor åndelighed og gudstro er noget, mennesker ønsker at høre om, tale om, afprøve og forholde sig til. Midt i krisetider kalder Gud på mennesker og møder dem, dér hvor de er.
På konferencen blev YouGovs nye undersøgelse af briternes tro eller ikke-tro på gud(er) fremhævet. Fra 2019 til 2025 er briterne blevet spurgt af YouGov til deres tro, og i den periode er antallet af gudstroende steget med cirka 10 %, mens tilsvarende 10 % færre kalder sig ateister. Særligt blandt de 18-24-årige er der en kraftig stigning i gudstroen. I London svarede 55 % af de 18-24-årige at de var gudstroende i januar 2025.
Udover statistikkerne hørte vi vidunderlige historier om, hvordan Helligånden ad mirakuløse veje bragte mennesker i forbindelse med kristne, og hvordan folk fik åndelige erfaringer i deres areligiøse dagligdag.
Vi hørte, hvordan der spirede en længsel hos især unge efter det, som Jesus kan tilbyde dem – tilgivelse fra synd, objektiv sandhed, et nyt liv med stabilitet, plads til at fejle og værdi forud for præstation.
Vi hørte om mennesker, der mødte op i kirker og efterspurgte hjælp, ønskede åndeligt fællesskab og søgte kristen tydning på deres åndelige erfaringer.
Samtidig var der på konferencen plads til at tale om, at ud af de 2.000 kirkeledere, der var samlet, var det stadig ikke en erfaring, de fleste havde. En af hovedtalerne sagde det således: “Når vandstanden stiger, så stiger den ikke lige meget overalt og på én gang.” Derfor var der et stort fokus på bøn – for nationen og for de steder, hvor vækkelse endnu var langt fra virkelighed.
Det, som især gør historierne og statistikkerne opmuntrende, er, at det virker velkendt. Vi kan spejle vores egne oplevelser i noget, som sker i Storbritannien, Tyskland og mange andre steder i Europa. Også hos os
oplever vi flere, som kommer til os åbne, nysgerrige og søgende. Også hos os oplever vi, at mennesker med åndelige erfaringer der efterspørger fællesskab og vejledning. Også hos os bringer Helligånden mennesker
sammen på helt særlige og underfundige måder.
Så hvad er tiden inde til?
For det første mener jeg, at det er tid til at søge Gud hver især. Derfor vil jeg opfordre alle til at bruge fasten indtil påske på at udskifte eller begrænse distraktioner såsom sociale medier, nyheder og underholdning med at søge Guds visdom, Helligåndens nærvær og prioritere bøn for vores verden, land og medmennesker.
For det andet mener jeg, at det er tid til, at kristne træder ud af skyggerne i deres sammenhænge. Det er tid til at være synlige, så folk kan tale om tro og blive inviteret i kirke, for ellers går de andre steder hen.
For det tredje mener jeg, at det er tid til, at vi åbner vores skatkammer, som rummer så meget af det, folk søger. Jeg mener, det er tid til at støve guldet af og bestræbe os på at kommunikere vores tro forståeligt, autentisk og tidssvarende. Jeg mener det er tid til et større fokus på at skabe åbne fællesskaber, hvor folk kan være på vej, dele deres erfaringer og lære, hvad det vil sige at følge Jesus som en del af fællesskabet.
Hvad bruger du fasten til? Hvad er tiden inde til for dig?