Kære menighed,
Vi har i tre år været udsendt fra Valgmenigheden til tjeneste i Mellemøsten. Vi kommer til Danmark til sommer, når Dinna skal føde vores tredje barn. Derfor har vi brug for praktisk hjælp til at finde et sted at bo.
Vi glæder os over, at vi venter os vores tredje barn til juli måned. Vort andet barn, Ellinor, blev født i Jordan, og på baggrund af den oplevelse, har vi valgt denne gang at tage til Danmark til fødslen. Vi ser frem til fire måneder i Danmark fra slutningen af maj til slut september. Efter tre et halvt års udsendelse glæder vi os over at kunne få en længere periode i Danmark, hvor vi har tid sammen som kernefamilie, og hvor vi kan lade op og nyde venskaber, kirke og familie.
Men vi har brug for hjælp! Vi har ikke et sted vi kan bo i Danmark i disse fire måneder. Vores erfaring siger os, at det er godt at undgå for mange flyt, mens vi er i Danmark. Vi har brug for en bolig med to værelser, særligt efter vi får vort tredje barn i slutningen af juli. Vi har fortsat en husleje i Mellemøsten, og søger derfor noget, der enten er billigt eller gratis. For eksempel et ledigt sommerhus eller stor kolonihave i Aarhus eller østjylland.
Vi håber, at I som vores sendemenighed vil hjælpe os med at undersøge muligheder og støtte os på den måde.
Tak for jeres forbøn og tak til jer, der jævnligt sender os hilsner! Det er et privilegie stadig at kunne være en del af kirken her på afstand og at kunne mærke jeres støtte.
Vi ser frem til at se jer til gudstjenester i Aarhus og på sommeroase.
Kærlig hilsen
Ellinor, Selma, Jakob og Dinna
Læs mere her om deres velsignede og meningsfulde arbejde:
Jakob og Dinna blev for tre år siden udsendt fra ÅVM til tjeneste i Mellemøsten. Her ønsker de at dele Guds håb og forvandling med mennesker omkring dem. Det var samme vision de var del af i ÅVMs klynge Ghettofever i Gellerupparken inden de rejste, og herfra har de taget meget med sig. ”I bund og grund gør vi det på samme måde som i Gellerup: Ved at være tilgængelige og engagere os i relationer omkring os”, fortæller Dinna.
Hvordan ser det så ud helt konkret i deres liv? Dinna fortæller at de er en del af et kirkeplanteteam med tre andre børnefamilier, der ønsker at se nye kirker plantet blandt muslimer i deres provinsby. ”Vi bruger vores tid på at besøge muslimer og dele vores tro med dem. På vores besøg fortæller vi gerne historier fra evangelierne, da de ofte præsenterer en anden virkelighed, end hvad mennesker her kender. Muslimer er ofte glade for at tale om profeterne og messias, som de kender fra deres egne hellige skrifter.”
Dinna uddyber ved at referere en samtale fra et besøg hun var på i dag, sammen med en af sine teammates, til en kvinde ”Umm Leith”. De begyndte at snakke om at rygning og alkohol er dårligt for kroppen og forbudt i Islam. ”I ved, at jeg er troende og følger messias’ lære. Messias levede blandt religiøse jøder, der kendte loven godt og ønskede kun at spise ren mad, ligesom mennesker her i Jordan er religiøse og troende. Men messias sagde, at det ikke er, hvad der kommer ind i kroppen, der er vigtigt. Det vigtige er, hvad der kommer ud af munden på os, og hvordan vi behandler andre mennesker. For Gud ser på hjertet og ikke på det ydre”
Um Leith var ganske enig med Jesus, som også er en profet i Islam. ”Ja, al religion ønsker jo, at vi skal være gode ved andre. Vi tror alle på den samme Gud.” Her bød Dinnas teammate ind: ”Men der er også forskel på vores religioner. Jesus sagde, at vi skal elske vores fjender og hvis nogen slår os på den ene kind må vi vende den anden kind til.” Her behøvede vi ikke at tale om Muhammeds lære. Vi ved alle, hvordan hans liv og lære er ganske anderledes end Jesus.
Ved at plante små frø som dette, der kan udvikle sig til dybere samtaler og studier, beder teamet til at der må vokse husmenigheder op.
Jakob arbejder for en kristen nødhjælpsorganisation, med at starte et program op i Syrien. Han har det sidste halve år været i Damaskus hver måned for at få et team, kontor og projekter startet op. Han oplever, at Syrien er et ufatteligt smukt og kontrastfyldt land med en rig historie og kulturarv, sammen med store nabolag og livsgrundlag der er blevet jævnet med jorden. Nøden er enorm, og komplikationerne ved at arbejde i landet ligeså. ”Det kan virke som to skridt frem og tre tilbage. Vi er ved at komme undervejs med et projekt der meget basalt skal hjælpe et par tusind familier uden ordentlig bolig med at få i det mindste lukket af for vind og vejr. Og så i går blev to nødhjælpsarbejdere fra en anden organisation skudt og dræbt i det område vi gerne vil hjælpe i. Så må vi revurdere vore planer for hvordan vi får hjulpet de mennesker, der lige nu trænger allermest til det.”
Jakob er ved at få teamet på plads, og er færdig med arbejdet til maj, når familien vender hjem til Danmark for at Dinna kan føde deres tredje barn.
”Så ser vi frem til et nogle måneders familietid, inden vi til oktober vender tilbage,” siger Jakob og tilføjer uden at tænke over det: ”Inshallah”. Det betyder ’om Gud vil’, og er en brugt vending i Mellemøsten. Og sådan er det for familien: De går der hvor Gud vil.
___
Fordi Dinna og Jakob arbejder med nogle sensitive ting, som myndighederne ikke skal have indblik i, er deres efternavn og andre detaljer ikke nævnt her. Derfor har vi heller ikke hørt så meget fra dem før, og denne artikel vil blive fjernet om en måneds tid.
Har du lyst til at følge med i, hvad de laver dernede kan du blive skrevet op til deres eget nyhedsbrev. Da vi ikke kan linke til det her, kan du sende en mail til ane@valgmenighed.dk så vil jeg sørge for kontakten.