De fleste oplever denne nedlukningstid som en stor omvæltning. Fra at hverdagen for de fleste har haft en fast struktur omkring arbejde og skolegang, har de fleste familier erfaret, at de samme elementer nu skal ind i en helt ny ramme; ind i hjemmet.
Vi er en familie på fem: Johan 10 år, Jakob 11 år og Sara 14 år samt Svend, selvstændig speciallæge i Vestjysk Øjenklinik og Jane (mig), der leder børnekirken i Aarhus Valgmenighed. Vi bor i det nordlige Aarhus.
Som alle andre skal børnene nu hjemmeskoles. Hver dag tjekker vi lektiebogen og ser de videoer, lærerne lægger ud med instruktioner og opmuntringer, og så går vi i gang med dagens opgaver. I Saras klasse fortsætter de med læseprøver og tests online og har virtuel undervisning som klasse. Det kan ikke erstatte det fysiske møde, og hun savner sine kammerater. Det bliver heller ikke bedre af at fx PåskeOase er aflyst. Der er meget socialt, der går tabt dette forår.
Svends dagligdag har været præget af usikkerhed omkring de præcise retningslinjer for indtag af patienter i klinikken, massive aflysninger af planlagte patienter og tanker om, hvordan den store mængde af aflyste patienter skal få kontroltider, når alt igen bliver nogenlunde normalt. Lægearbejde er i kategorien ”kritiske funktioner”; derfor har han været på arbejde hver dag i denne tid.
Jeg forsøger efter bedste evne at udfolde mine pædagogiske kompetencer som hjemmeunderviser. Formiddagene er forbeholdt skolearbejdet. Den første halve time af skoledagen er læsning; det giver mig lige lidt tid til min daglige andagt. Der er ikke meget ro, når vi konstant er fire personer hjemme i dagtimerne. Madlavning og rengøring fylder også mere – det er som om, der hele tiden er nogen, der er sultne, og der bliver bare mere nusset, når vi er hjemme hele tiden. Børnene har hurtigt taget den nye hverdag til sig, og jeg synes, vi har nogle gode stunder sammen på to-mandshånd i hjemmeskolen, som vi ellers ikke ville have haft.
Arbejdsmæssigt har jeg skulle tænke børnekirken ind i en online ramme, hvilket bestemt også har givet mig nye kompetencer i teknik og virtuel kommunikation. Jeg har flyttet mit kontor hjem og mødes kun med den øvrige stab online; men jeg indrømmer, at jeg savner at mødes med jer alle om søndagen og mine kollegaer i løbet af ugen.
Jeg har på mit bord en større stak af bøger, som jeg tænkte, jeg ville få tid til at få læst. Endnu har jeg ikke oplevet, at denne nedlukningstid har frigivet tid til min egen frie disposition.
Alt i alt tænker jeg, at denne fastetid med afsavn, jeg ikke selv har valgt, kan blive til rig velsignelse. Jeg håber, vi som familie vil erfare, at vi i løbet af nedlukningsperioden er rykket tættere på hinanden og dermed står stærkere, når hverdagen igen folder sig ud som før.
Jeg har her nedskrevet 10 punkter, som jeg oplever, er en hjælp for os som familie i denne tid:
- Fastholde almindelig døgnrytme, så alle er oppe og i gang fra morgenen af og går i seng til normal sengetid.
- Genkendelig struktur på hverdage med skoletid, spisetidspunkter, e-sport (… det nye ord for børnenes tid med computeren…) og udetid.
- Frisk luft og motion dagligt. Vi bruger naturen omkring os (gå-ben, cykel og løbehjul).
- ”Hjemkundskab” – forventning til at børnene hjælper med at få det praktiske til at fungere.
- Dessert efter aftensmaden eller eftermiddagskage – for at understrege, at vi faktisk gerne vil have det hyggeligt og rart i denne tid.
- Fastholde daglige rutiner omkring bøn og bibellæsning. Gud vil helt sikkert hjælpe dig med at få øje på et ”åndehul”, hvis du ikke selv kan få øje på det.
- Sæt forventningerne ned. Ingen forpligter sig over evne til at være på fuld omdrejningshøjde med alle nye udfordringer i denne tid.
- Ugentligt fælles facetime-møde med bedsteforældre, fætre og kusiner. Kaotisk men sjovt og godt lige at ”mødes” og tjekke op på rokketænder mv.
- Fastholde søndagen som hvile- og helligdag med kirkegang, udflugt (til øde steder) og lækker mad.
- Dele et glas vin med sin ægtefælle, når børnene sover sødt og endnu en dag i karantænen er vel overstået.
Med ønsket om Guds fred over jer og jeres familie!
Jane Baumgartner