En gruppe fra kirken oplevede, at ÅVM manglede et tilbud til de mange flygtninge, der kommer til Danmark. Derfor startede de klyngen AHLAN, der betyder “velkommen” på arabisk.

Af: Line Grønbæk og Mikaela Ølholm, 3K-praktikanter

Et fællesskab på tværs af tro og kultur

For klyngen AHLAN giver det en kæmpe glæde at invitere flygtninge ind i deres fællesskab.

“Det giver så meget glæde og energi. Når vi fra klyngen kommer, kan vi godt være trætte, men så kommer de her flygtninge, og de smiler, og så får vi bare så mega meget energi. Det er bare fantastisk”

Hver anden tirsdag inviterer den nystartede klynge flygtninge ind i deres fællesskab til en social aften. Her er lege som stoleleg populært, da alle uanset sprog kan deltage, og stemning bliver løftet. Klyngen, hvor ca. 10 personer fra kirken er med, inviterer ind til et fællesskab, hvor det er relationer, hygge og samvær, der er i fokus frem for religion, tro og bibellæsning. Målet er at give flygtningene et fællesskab, hvor de kan føle sig trygge, set og bruge tid med danskere, som vil dem. For det meste kommer der ca. 10 flygtninge på en tirsdag aften.

For os handler det ikke om, at vi skal omvende dem, men at skabe et fællesskab. Vi startede det, fordi vi ved, at det kan være svært at få kontakt til danskere og for at give dem noget sjovt i hverdagen”

Gud har givet os det hele

På klyngesøndage inviteres flygtninge også med, men her er det hele ikke bare sjov og hygge. Søndagens tekst bliver læst højt, og tro og religion bliver diskuteret.

“Grundlæggende har vi fået det hele givet af Gud. Hvis vi ikke har ham med i det, falder det. Derfor er det også vigtigt, at vi mødes og beder sammen, inden flygtningene kommer, således at vi husker at have Gud med i det hele.”

Klyngen er meget bevidste om, at det er vigtigt, at de som kerne har det godt sammen. De tirsdage hvor de ikke er sammen med flygtninge, mødes de til bibelstudie og bøn. De har fokus på både op-, ud- og ind-relationen, og de sætter særlig stor pris på, at der også er en ud-dimensionen er i klyngen.

AHLAN startede i november 2015, og har allerede mødt stor opbakning fra kirken og flygtninge. En frivillig i Dansk Flygtningehjælp har hjulpet AHLAN med at skabe kontakt til nogle flygtninge, som hellere end gerne ville bruge tid med nogle fremmede danskere.

Klyngen drømmer om, at de kan fortsætte med det arbejde, de laver.

“Hvis vi om et år stadig har relationer til nogle af de samme flygtninge, det kunne være mega fedt.”

“At få flygtningene inkluderet i selve klyngeaftener (bibelstudieaftener) og være en aktiv del af klyngen.

Alle er velkommen i AHLAN. Hvis man ønsker at være med, kan man kontakte Anders Maagaard på mobil: 41246302 eller finde “AHLAN Klyngen” på Facebook.

 

AHLAN

mms_img-2206839

 

Banner Med Gud for min næste

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *