12524269_10153914339333555_5283071793127073398_n

Dette fortæller Rasmus Madsen, leder af Alpha i ÅVM, da han fortæller om sit seneste Alpha forløb.

Rasmus har været en del af Alpha de sidste 4 år, og står nu for at lede kurset i ÅVM. Alpha har eksisteret i mange år, men spreder sig på nuværende tidspunkt med hast i Danmarks kirker.

Mange folkekirker åbner sig op, og inviterer ind til disse 10-ugers forløb, og netop dér har kirkerne fat i essensen af, hvad kristendommen går ud på. At invitere og investere i mennesker.

”Det der i sig selv gør kurset vigtigt er, at vi som kirke vil blive ved med at investere i mennesker, hvor vi ikke ved om vi får noget tilbage”, fortæller Rasmus. Det handler altså ikke om at give, for at få tilbage. Men at give, fordi Guds kærlighed leder os til det.

Alpha skaber rum for tabubelagte spørgsmål

Sammen med sine teams brænder Rasmus for, at se mennesker lære Gud at kende, og de har flere gange oplevet mennesker komme til tro og været med til, at give nyt håb til både troende og ikke-troende. Selvom det ikke altid er nemt, er det som gør Alpha unik, at det skaber rum for at stille alle de tabubelagte spørgsmål, sætte ord på sin tvivl og frustration, og opleve kristendommen og kirke på en ny måde. Dertil fortsætter Rasmus med at fortælle, at det er ligeså vigtigt, at samles om aftensmaden inden kurset, og hygge med café bagefter, da aftensmaden giver mulighed for at lære hinanden bedre at kende, og spørge ind til det personlige liv, og caféen som sælger vin og øl, kan være med til at nedbryde fordomme om kristendommen og kirken.

Alle typer er velkomne

”Alpha er for helt almindelige mennesker i alle aldre”. På Alpha kommer der nemlig både folk som er kirkevante, og folk som sjældent har sat benene i en kirke. ÅVM’s Alphakursus rummer derfor en mangfoldighed af mennesker – unge som gamle, og alle personlighedstyper med forskellige holdninger og overbevisninger. Majoriteten af deltagere, har dog indtil videre været unge som er nysgerrige på kristendommen, og unge kristne som har turdet sætte noget på spil, og invitere venner med på kurset. ”Det kræver nemlig mod at tage nogle med på Alpha, men jeg tror at de løse rammer og fællesskabet, kan være en lettelse for mange, og man dermed ikke bliver ene om at repræsentere kristendommen” fortæller Rasmus.

Gud skuffer dem ikke

Det seneste Alpha kursus er netop afsluttet i april, og Rasmus går endnu engang derfra med stor glæde, og mod på at lede kurset igen. Han fortæller, at ”Frem for alt tager jeg det med, at Gud endnu engang ikke har skuffet os, og har velsignet os med sin godhed, på så mange forskellige måder”. Dette oplever de bl.a. ved, at Gud sender folk til at velsigne dem, i deres behov med praktisk hjælp og økonomisk støtte.

I efteråret 2016 vil der starte endnu et Alpha kursus op, hvor han håber at se flere nysgerrige deltagere og flere ÅVM’ere, der har lyst til at være med til at lede det.

Skrevet af Simone Nygaard Madsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *