Af Matthias A. Christensen
Vi er nu færdige med vores Alphakursus efter 10 ugers forløb. 14 deltagere har været med hele vejen, og vi har været 7 værter/medhjælpere. Deltagerne har været i gymnasiealderen, i 20’erne og så har der været nogle pensionister. Trosmæssigt havde de meget forskellige baggrunde. Nogle var nye kristne, da de kom med på kurset, nogle var opvokset i et kristent hjem og søgte at blive mere rodfæstet i troen og for andre var det hele nyt. Denne blanding har bestemt bidraget til en god dynamik både i fællesskabet generelt og i samtalerne, hvor der er kommet mange forskellige udfordrende spørgsmål og perspektiver, og det har også udvidet min egen horisont! Folk har turdet være sårbare og åbne, og det har været til berigelse i de snakke vi har haft. Fællesskabet blev også godt i takt med at vi lærte hinanden bedre og bedre at kende igennem de 10 uger. Særligt efter vores Alphaweekend som vi holdt på Oasehøjskolen, kunne man mærke det gode fællesskab, den gode stemning, at vi kan hygge os med hinanden, grine og have det sjovt sammen.
Dog er det at stå for et Alphakursus ikke altid en dans på roser. I foråret oplevede vi, at flere stoppede uventet, selvom det virkede til, de syntes om Alpha, og et par af aftenerne var der også pludselig et større mandefald. Men i det store billede synes jeg, der har der været flere glæder end skuffelser.
Det, jeg synes er særligt givende ved at være med til Alpha, er at se folk rykke sig i deres tro.
Som én sagde i begyndelsen af vores samtale en af de første aftener: ”Jeg vil egentlig gerne tro, men det er som om, der står en mur foran mig.” Samme person endte i slutningen af samtalen med at sige: ”Jeg tror nærmere, det er et gardin, som jeg bare mangler at trække fra.” Det er meget opmuntrende at høre, hvordan et menneske kan rykke sig på den måde, og det er stort at vide, at jeg selv er med til at lede personer hen til Jesus. Før jeg blev vært på et Alphakursus, hørte jeg mest om andre kristne, der oplevede omvendelser, men da jeg startede med Alpha, begyndte jeg selv at erfare, at folk omkring mig bliver omvendt. Hvis du har det, som jeg havde det, vil jeg opmuntre dig til at blive vært på et Alphakursus.
Uden bøn er der ingen kraft, og uden kraft sker der ikke ret meget. Som Jakob siger i 4,2: ”I […] opnår intet, fordi I ikke beder”. Vi på teamet har om torsdagen mødtes lidt før og bedt sammen for aftenen, ”Bøn for ÅVM” har bedt om fredagen, en gruppe i Silkeborg har bedt, og jeg vil på vegne af teamet sige tak til jer i menigheden, der har bedt. Der sker noget, når vi beder, og det har vi også selv mærket på teamet. Vi er ikke professionelle ’Alpha-arrangører’, og vi har ikke gjort alt perfekt, men alligevel har Gud ved bønnen velsignet kurset og rørt ved folks hjerter!
Hvad så nu? Det har ofte været spørgsmålet efter afslutningen på et Alphakursus. Det, vi sammen aftalte at gøre, var at tage i kirke efter sommerferien og derefter spise noget frokost og tale om gudstjenesten sammen – og så ser vi hvor det fører hen. Om vi kører et nyt Alphakursus til efteråret, er vi stadig ved at drøfte. Hvis du er interesseret i at blive vært på et kommende Alphakursus med vores team, må du endelig kontakte mig på Facebook eller på mac1999@hotmail.dk!