Af Simone Nygaard Madsen
I kirken taler vi ofte om at give tiende af vores penge, og vi taler også om at give tid til frivilligt arbejde. Med lanceringen af Frivillig Fredag åbner vi op for en anden dimension af den snak, som handler om at give af sin arbejdstid og sine professionelle kompetencer. I den forbindelse har jeg interviewet Karl-André Kaalby Johannsen, som for et år siden tog en beslutning om at give 10 % af sin arbejdstid til relevant frivilligt arbejde.
Karl-André er 25 år, uddannet arkitekt og er stifter af den nystartede arkitektvirksomhed SKABT. Her skitserer han på projekter i deres tidligste faser og rådgiver bl.a. om, hvordan man kan bruge eksisterende bygninger på nye måder.
S: Hvad betyder det at give 10 % af sin arbejdstid?
K: Det betyder at være bevidst om at bruge den faglighed man har og noget af sit arbejdsliv til at styrke mennesker, kirken eller andre organisationer. Det handler om at bruge sine ressourcer mere intentionelt. Fx at kirken kunne gøre brug af dens medlemmer – en revisor, arkitekt etc., nogle faggrupper som kan hjælpe med noget særligt, som kirken ellers ville skulle betale mange penge for. Det er både en måde at spare penge på og gøre tingene lidt bedre på.
S: Du har taget en beslutning om at give 10 % af din arbejdstid. Hvornår og hvordan tog du den beslutning?
K: Jeg har gået og tænkt over det i flere år. Det startede nok med en tanke om, at jeg synes, det var for let at give mine penge væk. Selvom man giver tiende, så er det tit af sit overskud og af sin rigdom. Der hvor jeg følte mig fattig, det var med min tid. Det udfordrede mig at give min tid væk, fordi jeg virkelig havde travlt og var presset. Derudover har tanken om at strukturere min tid på den måde aldrig ligget så fjernt, da jeg er vokset op med en far, som arbejdede 50 timer om ugen på Sjælland og alligevel kom hjem i weekenderne og lavede praktisk arbejde for naboerne.
Det var først sidste år på SommerOase, at der skete noget konkret med de tanker. Jeg havde en snak med Steen og Ulla Balle, som er forstanderparret på den nye Oasehøjskole, om hvad de skulle gøre med de gamle bygninger, de havde fået i Kjellerup. Jeg gik i tiden efter og tænkte på, om det så var nu, jeg skulle sætte nogle rammer op, som gjorde, at jeg kunne hjælpe Guds rige med min faglighed. Så det har jeg haft lidt gang i siden sammen med nogle andre frivillige projekter, da der endnu ikke helt har været så mange timer at lægge i det.
S: Hvorfor er det godt at give af sin tid på den måde?
K: For det første så giver det god mening ift. at have en anden energi i det frivillige, hvor man måske er mere passioneret. For det andet tror jeg, at man ligesom på en arbejdsplads kan lære en masse af frivilligt arbejde både lederskabsmæssigt og kompetencemæssigt. Og man danner måske et netværk med flere fra egen profession eller endda andre professioner. Det giver også noget rent trosmæssigt, fordi der bliver givet noget tilbage til ens arbejdsliv, hvor man begynder at se, hvilke værdier man har og bidrager med ind i andre projekter.
Bibelsk så står lignelsen om den fattige enke, som Jesus fortæller om i Luk. 21, 1-4 meget klart og tydeligt for mig. Den fattige enke kommer op til templet og giver af sin fattigdom, ikke af sin rigdom. Og så prøver jeg også at være opmærksom på Matt 6, 1-4 (læs gerne). Jeg er nemlig bare et eksempel. Jeg har bestemt ikke opfundet den dybe tallerken med det her.
S: Hvad ser du af udfordringer forbundet med denne arbejdsstruktur?
K: Det kan være en udfordring at finde de rigtige ting at hjælpe med. Det kan faktisk være svært at finde projekter, hvor det kan rammesættes på den måde. Så kan der jo også være nogle professioner og livssituationer, hvor det ikke fungerer, hvis man fx har 4 børn og et presset arbejde og energien ikke er til det. Men jeg tænker, at vi kommer ind i en fase nu i vores samfund, hvor manges arbejdstid bliver mere fleksibel. Det er nemmere at gå op og ned i tid alt afhængig af, hvad der passer. Jeg tænker meget over, om vi egentlig skal blive ved med at være i vækst som samfund, om det overhovedet giver mening, at vi bliver rigere og rigere, om vi ikke er nået et punkt nu, hvor størstedelen af os har så meget, som vi egentlig har behov for.
S: Kan du fortælle os de tre første skridt? Hvor skal man starte?
- K: At bede og tænke over, hvad det er for nogle kompetence og ressourcer, som man kan sætte i spil for at hjælpe andre, kirken og Guds rige. Det kan jo godt være at man tjener mange penge og bare skal give mange penge. Det behøver sådan set ikke være tid.
- Tag nogle andre med i processen. Begyndt at snak med folk om, hvad deres og ens egne ressourcer er.
- Find ud af hvordan rammen skal være for det. Det kan være man skal forpligte sig til én ting, altså en frivillig tjeneste, hvor man lægger al sin energi. Det kan også være, at man skal lægge timer på det eller en procentsats.
Og så er der trin 4: bare gør det! (grin). Man skal bare hoppe ud i det. Jeg startede bare med at tale med Oasehøjskolen, og vi har ikke engang en fast aftale på det endnu, det er vi ved at få. Det handler om at finde en retning , tage en risiko og prøve noget af. Se om det fungerer. Og hvis det så ikke fungerer, så find ud af om der skal gøres noget anderledes eller gøres noget helt andet.
____________________________________
Hvis du går med overvejelser om at bruge din faglighed i frivillige opgaver og har brug for at tage en snak om muligheder og rammer, så er du velkommen til at kontakte David Viftrup, davidv@valgmenighed eller Anders Michael Hansen, andersmichael@valgmenighed.dk