Af David Viftrup
Frivillig fredag er en mulighed for dig, til at bruge dine kompetencer ind i ÅVM’s vision som en del af den frivillige stab.
Formålet med Frivillig Fredag:
Formålet er at give dig der går med en drøm/kald til menighedsarbejde en mulighed for at koble dig på menighedens vision på stabsniveau. Derudover ønsker vi at mobilisere tjenester og kompetencer til at arbejde med på at virkeliggøre vores vision “Med Gud for Aarhus – og verden”.
Hvad er der brug for?
Der er først og fremmest brug for Kompetencer og energi – Har du et ønske om arbejde mere med, og udvikle dig indenfor en eller flere tjenester du brænder for i ÅVM, så kunne frivillig fredag være oplagt for dig
Derudover er der brug for Fagprofessionelle kompetencer – Hvis du har konkrete professionelle kompetencer fra uddannelse eller erhvervslivet, som du ønsker at bruge i menighedssammenhæng, så har vi et stort ønske om at knytte flere af disse kompetencer til staben. Kirken har så meget brug for at få tilført flere fagkompetencer til at bringe kirken ind i nye områder, og løfte kvaliteten af de eksisterende.
Hvad kræver det at være på Frivillig Fredag Stab?
At være på frivillig fredag stab kræver at du giver én arbejdsdag om ugen, der ligger om fredagen. For nogle vil det kunne indarbejdes i det nuværende arbejdsliv, og for andre vil det kræve en tilpasning af arbejds- eller studielivet. Det kan f.eks. være i antal timer eller ambitionsniveau. Det vigtigste for os er, at du vælger en model, hvor du ikke presser dig selv for meget, men sikrer et arbejds- og frivillig fredags liv, der hænger sammen.
Hvis du er interesseret i at finde ud af mere omkring frivillig fredag, så læs nærmere om det her:
Opstart 30. august 2019
For mere information så kontakt:
Anders Michael Hansen på andersmichael@valgmenighed.dk eller
David Viftrup på davidv@valgmenighed.dk
og få en indledende samtale om hvilke muligheder og kompetencer du har, og hvordan de kan sættes i spil.