Af Miriam Lodahl, medlem af ÅVM
Beriget. Bevæget. Berørt.
Men jeg begynder lige med en bekendelse.
Beslutningen om at tage på #Berørt blev taget lidt hurtigt under skobinding, jakkelyning og farvelkramning en aften til smågruppe. Jeg havde ikke helt sat mig ind i, hvad konceptet ville indeholde, men altså: En weekend i kirken med smågruppen blandt andre? -Alletiders!
Jeg må indrømme, at jeg måske nok blev en lille smule overrasket, da jeg efterfølgende opdagede at programmet indebar punkter, som virkede lidt mere karismatiske, end hvad der normalt falder inden for min komfortzone. Weekenden kunne pludselig potentielt blive noget mere udfordrende, end jeg lige først havde kalkuleret med.
Men nu skal min lidt beklemte tilgang til konferencen ikke have mere spalteplads, for min bekymring blev gjort fuldstændig til skamme.
Selvom lokationen på Mjølnersvej 6 er vante lokaler, så var det alligevel slående, hvordan kirkerummet på en anden og særlig måde indbød til at være fuldstændigt til stede både i krop og tanke. De fysiske rammer var intentionelle, gennemtænkte og gennemførte på en måde, som gav en omfavnende og behagelig stemning med mulighed for at gå på opdagelse i forskellige former for sanseindtryk, både visuelt og mere håndgribeligt.
I tillæg til det, var det også min oplevelse, at det åndelige rum var opfordrende og inviterende på en utrolig rolig, rar og tryg måde. Fx gik jeg til forbøn for første gang i mit liv, fordi alle de indvendinger og undskyldninger, der normalt holder mig tilbage, ikke føltes som issues [red. ‘problemer’] her.
Og det at blive bedt for, var virkelig befriende og opløftende.
Derudover gjorde Paul og Beckys forkyndelse også et stort indtryk. Deres fortællinger, ærlighed og venlige opfordringer til at turde forvente noget af Gud virkede så oprigtigt, overvejet, overbevisende og kærligt.
Konferencens navn kunne næsten ikke være mere rammende. For hvis jeg skulle opsummere i et enkelt ord, hvilken følelse weekenden efterlod mig med, så vil jeg sige, at jeg følte mig #Berørt.