Genåbningen af kirken er også for børn
Fra på søndag er der igen mulighed for at komme til Gudstjeneste i vores kirkesal. Derfor skal der selvfølgelig være børnekirke :-).
Der vil være to spor. Et for børn i alderen 4-6 med bibelfortælling i børnehøjde, og ét for de 7-9 årige. Minikirkerummet vil også være tilgængelig for de små.
Vi vil gøre vores bedste for at lave kirke for børn, så de også kan opleve, at være i kirke igen.
På grund af retningslinjerne der gælder omkring at holde 1 meters afstand og undgå berøring af de samme ting, arbejder vi på at finde gode løsninger for aktiviteter, som stadig vil give en god oplevelse for børnene.
Den samlede længde af gudstjenesten er ca. en time. Børnene er selvfølgelig også meget velkomne til at blive for at deltage i hele gudstjenesten.
Fejrer man gudstjenesten hjemme, vil der være mulighed for online børnekirke på kirkens YouTube kanal. Indholdet af børnekirken online og ”live” i kirken vil være næsten enslydende. Online børnekirke kan ses her
Der kan hentes tegning og opgaveark til udprint her
Jeg glæder mig til at hilse på jer alle og jeres børn
Mange hilsener
Jane