I kølvandet på den globale pandemi har særligt de sociale medier flydt med påstande om at covid-19 i virkeligheden er et biologisk våben udviklet af kineserne, eller at medicinal industrien selv står bag, eller at der slet ikke findes nogen virus, men at det hele har som formål at gennemføre ekstrem overvågning af os. Også blandt kristne breder disse tolkninger sig, hvordan skal vi som kristne og kirke reagere?

For ca. 2700 år siden levede profeten Esajas. Han fulgte levende med i sin samtid, tæt på Jerusalems konger og mange kriser. Også på den tid kaldte krise på konspiration (sammensværgelse). Den ide at der, bag virkeligheden som den forekommer, findes en anden egentlig virkelighed, ofte en hemmelig plan, som nogle få styrer, og nu må afsløres i et opgør med den pågældende gruppe. Esajas advarer folket mod at reagere sådan på kriser, at de overtager den frygt, som er et kendetegn på konspirationsteorier.

»I skal ikke kalde alt det sammensværgelse,som dette folk kalder sammensværgelse;frygt ikke, hvad de frygter,nær ingen rædsel! (Esajas 8,12)

Ofte trækker vi på skuldrene, eller griner af mærkelige konspirationsteorier, og glemmer, at det er en meget naturlig menneskelig reaktion på utryghed, frustration og afmagt. Vi forsøger at forbinde punkterne for at skabe mening. I den saglige ende finder den vedvarende diskussion af drabet på John F. Kennedy. Mange mennesker er ikke overbevist om, at det alene var et tilfældigt udført drab af en enkel person. Der er en række forhold der peger på, at flere var involveret. Og strømmen af bøger og film, der undersøger dette, vil formentlig fortsætte. Men saglighedens grænse går ved at spørge til fakta og dokumentation. Vi kan ikke afvise, at flere stod bag drabet, men vi kan vide, at ingen dommer – indtil videre – har fundet det bevist. Det første vi skal møde påstande og konspirationer med, er altid kravet om dokumentation.

Som præst er jeg jævnligt blevet mødt med påstande, der er præget af konspirationstænkning. Hvis jeg stiller mig kritisk, vil vedkommende ofte tolke det sådan, at jeg bekræfter deres tolkning af verden. Det må vi leve med. Vi må aldrig acceptere den forestilling, at fakta er ligegyldige og alt er konstruktion. Det mærkelige er, at vi i vesten ser det post-faktuelle hos forskellige grupper, som indbyrdes er uenige. Lad mig give et par eksempler. Når de såkaldt “progressive” hævder, at der ikke findes noget køn, er det post-faktuelt i forhold til biologisk viden. Når de såkaldte “patrioter” hævder, at valget i USA blev stjålet, er det post-faktuelt i forhold til domstolenes afgørelse. Begge grupper har det til fælles, at de konstruerer virkeligheden uden hensyn til, at der er en given virkelighed – nogle allerede givne vilkår og fakta.

Nogle vil hævde at kirken, ja al religion, selv er konspirationer uden rod i virkeligheden. Det er rigtigt, at troen på Gud i sit væsen rækker ud over det, der lader sig bevise naturvidenskabeligt. I det lys er det interessant, at de første kristne er grundige med at gengive de historiske omstændigheder omkring Jesu liv, død og opstandelse. Paulus, der selv mødte den opstandene Jesus i et syn, er meget omhyggelig med at nævne de mange opstandelsesvidner, hvoraf flere stadig levede, da han skrev (1. Kor 15). Han henviser ikke blot til sin egen subjektive oplevelse, han argumenterer og bruger vidner. Evangelisterne er ligeledes grundige med at forankre deres vidnesbyrd i de profetiske løfter i GT. Læserne kunne efterprøve vidnesbyrd og beretninger, om det faktisk foreholdt sig som Paulus og evangelisterne beskrev. Det beviser ikke, at Jesus er opstået, men det forankrer trospåstande i en faktuel, historisk virkelighed, som er fælles for troende og ikke-troende.

Da de romerske soldater ved Jesu grav fortæller, hvad de har set, modtager de bestikkelse for at dele den historie, at Jesu disciple stjal liget. (Matt 28,11-15) Det var den første konspirationsteori mod kristne, og siden har historien desværre vist, at når folkeslag forfølges, er konspirationsteorier gået forud, og har lagt en grobund for vold og overgreb. Som kristne skal vi være de første, til at tage afstand fra destruktive kræfter i konspirationsteorier, der umenneskeliggør vores næste til alene at blive en fjende, vi ikke kan stole på. Vi skal ikke tro på alt det, vi hører, men prøve alt og holde fast ved det gode (1. Tess. 5,21)

v. Keld Dahlmann

Kst. Valgmenighedspræst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *