Kære menighed
Først af alt 1.000 tak for en dejlig årsfest med jer alle sammen. Det var super at mærke fællesskabet både omkring de formelle ting og i løbet af festen. Jeg nød selv fornemmelsen af at være sammen på tværs af generationerne.
Tak for alles engagement i årsmødet og speciel tak til alle der bidrog som frivillige før, under og efter arrangementet. Det var en stor indsats for flere af jer. Mange tak for det. Uden denne frivillighed havde det ikke kunnet lade sig gøre.
Anders Michael
Anders Michael Hansen er som de fleste ved stadig sygemeldt, uden vi har en endelig dato for hvornår han er tilbage igen. Under sygemeldingen varetager jeg den daglige ledelse og Keld Dahlmann varetager det pastorale ansvar ved gudstjenester og kirkelige handlinger, præstens vagttelefonen m.m. Under sygemeldingen øges Keld Dahlmanns ansættelsesgrad med 25 % i december og 50% i januar. Det er dermed muligt fortsat at få pastoral betjening og afvikle gudstjenester m.m.
Hans-Christian Vindum Pettersson
Hans-Christian har opstart i ÅVM d. 1. januar, hvilket vi glæder os til. Han har allerede trådt til i forbindelse med AMHs sygemelding og har taget konfirmandundervisning i december og prædiker på søndag. Vi har ikke endelig afklaring på, hvornår han kan blive ordineret, da pastoralseminaret skal være færdiggjort før man kan ansøge om dette. Det bliver derfor tidligst sidst i januar og måske senere. I begyndelsen af januar forventes det, at Hans-Christian bliver far for anden gang, hvorfor han vil være på 14 dages forældreorlov.
Julen i ÅVM
Mandag d. 24. december kl. 11.00 er der “Jul i Børnehøjde” v. Arvid Asmussen og Jane Baumgartner. Det er en julefejring henvendt til familier med mindre børn. Efterfølgende ønsker vi hinanden glædelig jul med en lille forfriskning. Varighed ca 45 min. Kl. 15.00 er der juleaftens gudstjeneste v. Keld og Sara Dahlmann. Den traditionelle juleaftensgudstjeneste for alle generationer med de kendte julesalmer og en kort prædiken. Familien Dahlmanns husorkester står for musikken. Efterfølgende ønsker vi hinanden glædelig jul med en lille forfriskning. Varighed ca 45 min.
Januar begynder med klyngesøndag d. 6. januar og gørste gudstjeneste i det nye år er d. 13. januar, hvor der både er gudstjeneste både kl. 10.00 og 16.00
Mange julehilsner
David Viftrup