Dining & Dwelling – eller: hvorfor jeg elsker at være i cellegruppe – eller: nogle refleksioner i fastetiden
Af Anders Michael Hansen
Spis og dvæl. Jeg er 7´er i Ennegrammet. Social syver mere præcist. Jeg elsker fest. Fællesskab. Dining. Og Dwelling. At dvæle i andres selskab, som du holder af. At dvæle i Guds Ord. I denne uge var teksten, som min cellegruppe og jeg sammen dvælede ved søndagens prædiketekst til Midfaste Søndag d. 31. marts om bespisningsunderet i Joh. kap. 6. Her beretter Johannes om, hvordan Jesus bespiser 5000 mand med en lille drengs fisk og bygbrød. Forinden fik vi en luksuriøs anrettet fiskesuppe med Chardonnay fra Bourgogne. Altså: Dining og Dwelling. Fisk er jo fastemad, ikke? Bespisningsunderet i ørkenen kan synes at være langt væk fra vores livsvirkelighed i Aarhus. Vi sulter ikke. Vi behøver ikke en brødkonge. Men vi har en åndelig ørkentilstand i byen, på trods af store og levende menigheder. Gennem samtalen, hvor vi hver især delte det som teksten talte i vore hjerter, skete der en ændring af perspektiv, af muligheder i forhold til byens åndelige tilstand. Epistelteksten af Paulus til Midfaste Søndag taler om, at vi skal så rigeligt for at kunne høste rigeligt. Og at Gud vil give os udsæd, så vi får overflod til at gøre godt med mod andre. Men udfordringen er altså, om vi sår. Vover at så. Selvom vi kan opleve, at Aarhus er en åndelig, sekular ørken. At de sekulare kræfter er for overvældende. Eller at vore egne kræfter og ressourcer er små. I hvert fald blev det levende for mig, at vi skal så – mere. Jeg mærkede Guds Ånd over vores samtale omkring bespisningsunderet. Vores ord var enkle, få, ikke sofistikerede. Men jeg blev åndelig mættet. Erfarede i min ånd, at Jesus er virkelig det levende brød, som kommer ned fra himlen – Jesus er Guds mad til os. Og det eneste vi gjorde, var at læse, reflektere over og dele ord om Jesus i en tekst af Johannes. Sådan. Bum. Mæthed i ånden. Et herligt åndeligt måltid. Fordi der er mere end blot ord – men også Ånd i spil. Som taler og levendegør, som mætter og inspirerer. Vi rakte i overført forstand hinanden vores bygbrød og fisk – vores små smuler – og vi blev mætte. Erfarede overflod fra himlen. Jesus som Livets brød.
Hvad ville der ske, hvis vi gentog bespisningsunderet med vore naboer? I ghettoerne? I ungdomskulturerne på kollegier, spillesteder, uddannelsessteder? Vovede at læse Bibelen sammen med åndeligt nysgerrige? Viste gæstfrihed og åbenhed? Inviterede til middag? Åbnede vore cellegrupper og klynger for alle i vores netværk? Så Ordet – og mennesker vil spise af Livets Brød, Jesus selv, fra Himlen. Du skal høste, som du sår.
Jesus imødekom både de fysiske og åndelige behov. I Joh. kap. 6 blev mange fysisk helbredte – og fysisk mætte. Vi kan bede for syge og imødekomme andres fysiske og sociale behov. Vi kan være gæstfrie og invitere til middag. Men det som det hele peger hen på, er det Livets Brød, som kommer fra Himlen selv. Det største under, at Han selv kommer til os. Vi kan dvæle i søndagens tekst sammen med enhver, som er åndeligt nysgerrig. Gud kan så gøre underet: at vi alle mættes. Selv om vi gav mere, end vi egentlig havde i udgangspunktet. Fordi Gud har magten til at mangfoldiggøre alt vi giver til andre. Så Ordet – spis Ordet – bliv åndeligt mæt.
Hvis du vil bruge søndagens prædiketekst som tekst i din familie eller fællesskab, eller blot for dig selv, kan du altid finde den kommende søndags prædiketekst på www.bibelselskabet.dk
Hvis du ønsker at bruge redskabet ”Dwelling in the Word” kan du finde det her