Af Hans-Christian Vindum Pettersson, valgmenighedspræst
Vi er på vej mod sommer og inden agurketid, Tour de France, ferie og solskinsdage tager fokus, så ønsker vi at runde halvåret af med en prædikeserie om Gud, Gavmildhed og Giversind.
Hvad?! Hvorfor blande penge og tro sammen, tænker du måske. Og så lige op til sommeren? Ganske enkelt. Fordi penge har med hele dit liv at gøre! Der er en sammenhæng. Både mangel og overflod påvirker os helt utroligt meget. Det gælder selvfølgelig penge, men også andre typer ressourcer, som tid, ting, talenter, social kapital og netværk. Mange, som har lidt, er helt opslugt af at få det til at række. Mange, som har meget er besatte af, hvordan de kan sikre det de har. Men hvad gør det ved det åndelige liv, hvis vi lader os blive opslugt?
Har Gud noget at sige til det med penge, velstand, ressourcer og vores tilgang hertil?
I sidste nyhedsbrev citerede jeg bjergprædikenen, hvor Jesus så berømt siger: ”Hvor din skat er, der skal også dit hjerte være” (Matt 6,21). Det siger han i en tale om velstand, hvor han advarer mod at tro, at vi kan sikre vores tilværelse ved at blive monetært velpolstrede: Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. (Matt 6,20)
Han opfordrer til ikke at have tillid til, søge tilflugt ved og forvente alt godt fra ting du kan samle, men som kan blegne, visne, brænde op, forsvinde. I samme ombæring spørger han: hvorfor bygge livet på det forgængelige, når det uforgængelige har tilbudt sig?
Også andre steder i Matthæusevangeliet italesætter Jesus at følgeskabet med ham får en effekt på vores forhold til velstand og generøsitet. Et par eksempler:
- ”Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig”. (Mat 5,42)
- ”Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, ” (Matt 6,3)
- Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. (Matt 6,24).
I sidste citat bruger Jesus det aramaiske ord ”marmonas” (μαμωνᾶς), som generelt oversættes med velstand, penge eller ejendom, men også i en personaliseret form som en afgud ved navn ”Mammon”. Jesus kunne have brugt andre udtryk, men ved at tale om Mammon, tydeliggør han den åndelige side ved spørgsmålet.
Matthæus fortæller desuden senere i sin beretning, hvordan Jesus møder en rig, ung mand, som ønsker at retfærdiggøre sig selv i forhold til Gud. Han må have forventet ros eller anerkendelse af Jesus, for I datidens tænkning var velstand et tegn på Guds velsignelse, men ikke hos Jesus. Frem for at bekræfte at mandens velstand var udtryk for gudsnærhed, så inviterer Jesus manden til at sælge alt hvad han ejer, give det bort og i stedet følge ham. Mandens respons: Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. (Matt 19,21).
På den måde viser Jesus at forholdet til vores ejendom kan blive en hindring for vores åndelige rejse.
I Apostlenes Gerninger ser vi hvordan den første kirke betragtede gavmildhed og giversind, som bærende værdier for det kristne fællesskab. Den første kirke var kendetegnet ved radikal generøsitet og det endda på tværs af gamle etniske og kulturelle skel. At sørge for hinanden bragte de Jesus-troende i hele Romerriget sammen.
Og Paulus sætter prikken over í’et, da han i Galaterbrevet 5,22 siger, at en af Åndens frugter, altså noget af et der sker, når vi lever med Guds Ånd som den vejledende autoritet for vores tilværelse, er ”agatåsynæ” (ἀγαθωσύνη), som oversættes med godhed i form af generøsitet. Noget af det Ånden påvirker er at vi får ”giversind”.
Der er en sammenhæng mellem vores åndelige liv og vores forhold til penge og velstand, mellem følgeskab med Jesus og giversind. Et menneskes måde at forvalte sine ressourcer på, siger noget om hendes værdier og gudsforhold. Det vigtige emne vil vi fordybe os i, i den kommende prædikeserie: GUD – GAVMILDHED – GIVERSIND i juni.