Af Isabelle Væggemose Johansen
Kære familie i ÅVM!
Mange af jeg har nok opfanget at jeg ikke ligger er bosiddende i smilets by, men er derimod flyttet til smilets land; Brasilien. Men måske har du ikke helt styr på hvad det er jeg render og laver hernede! Forhåbentligt bliver du klogere efter at have læst med her.
Jeg har brugt de sidste 3 måneder på at tage en skole i 
YWAM i Belo Horizonte, Brasilien, skolen hedder Children At Risk og handler kortsagt om at udruste folk i arbejdet med udsatte børn og unge. Jeg har siden jeg var 19 år haft et tydeligt kald til at arbejde med udsatte børn og for mig har skolen været en tid til at fordybe mig i mit kald og blive klogere på mit næste skridt.
De sidste 3 måneder har været meget intense, vores dage starter kl 8.00 med en times bøn, og derefter har vi undervisning indtil kl 16.30. Undtagen mandag og onsdag hvor vi hjælper til i de forskellige projekter YWAM har rundt i byen. Hver fredag er vi på gaden fra ca. Kl 19.00 om aftenen. Undervisningen har været vidt omkring, mange af emnerne er tunge… det er desværre tilfældet når det drejer sig om udsatte børn. Vi har blandt andet modtaget undervisning om Human Trafficking, voldig og sexuelt misbrug af børn, traumer og flygtninge. Så der er nok at bearbejde, men jeg nyder at blive fyldt på. For hver uge der går føler jeg mig bedre og bedre klædt på til at træde fuldt ud i livet som missionær.
Børnenes dag
I Oktober fejerede vi børnenes dag her i Brasilien, det betød en uges fri for de fleste børn. Hvilket er en fantastisk ting for de riges børn, for deres forældre har råd til at sende dem på privatskole. Privatskolerne sørger for at lave forskellige programmer for børnene i løbet af ugen, så forældrene kan sende dem der de dage de ikke har mulighed for at tage fri.
Det er en anden situation for de fattige familier, især de børn der kommer fra favelaerne (Brasiliansk navn for slumområde). Forældrene har I disse familier ikke råd til at tage fri fra de i forvejen lavt betalte job og folkeskolerne har ingen programmer for børnene. Mange børn ender derfor med at bruge ugen på gaden, hvor der i høj grad er udsatte. Det er blandt andet store problemer med handel af stoffer i favelaer.
I forbindelse med min udsendelse blev der samlet ind 
til at vi kunne lave et program netop i forbindelse med børnenes dag! De første tre uger har jeg været tilknyttet the Rock house hver mandag og onsdag. Så sammen med dem planlagde jeg og to andre studerende fra skolen dagens program. Vi endte faktisk med at lave to programmer. For en gruppe teenage drenge lavede vi en fodbold turnering, med medaljer snacks og en lille andagt. Det virker måske som en simpel ting. Men disse drenge har nærmest ikke andet i hovedet. Det var tydeligt de nød det i fulde drag. For børnene startede vi også ud med et lille drama og en bibeltime. Vi talte ud fra salme 139. Om hvordan de alle var skabt værdifulde og unikke. Derefter havde vi planlagt en større skattejagt. Børnene blev delt ud i grupper på ca. 10 og så gik det ellers løs. Den gruppe der blev først færdig fik nemlig den største skat. Det var en super dejlig dag fyldt med glæde og smil! Så tusind tusind tak. Det resterende beløb kommer til at gå til at, børnene kan få en bibel. I the Rock house har de nemlig bibelstudier med børnene flere gange ugentligt. Jeg kommer til at opdaterer på min blog når der sker noget nyt i den sag… Det kan godt tage lidt tid. Jeg er trods alt i Brasilien, og de har deres eget tempo.
En anderledes jul
Jeg nyder virkelig at være her! Det kan virkelig anbefales at følge Guds kald, selvom alt er anderledes. Særligt her i december bliver det svært at undvære de danske juletraditioner. Min december kommer til at være en del anderledes, men jeg glæder mig allerede. D. 14 december holder vi en kæmpe julefrokost midt på gaden for alle de hjemløse. Det bliver et brag af en fest! Jeg lover at poste masser af billeder!
Hjemløse bliver set som værdiløse her i Brasilien.
En hjemløs kvinde, som jeg har lært at kende hernede, blev for nyligt ved uheld slemt forbrændt. Hun blev sendt på hospitalet, men blev hurtigt sendt tilbage på gaden igen med åbne brandsår. En af vores missionærer Jhulie tog med hende på hospitalet igen, hvor der ”desværre” ikke var nogen læge ledig til hende lige nu. De måtte vente meget længe på at nogen ville tage sig af hende. En af lægerne sagde endda, mens den hjemløse kvinde hørte det;
Du spilder din tid, hun er ikke det værd!
Men Jhulie svarede lægen og alle der spurgte hvorfor hun gjorde dette for den hjemløse kvinde: Jeg gør mod hende, hvad Jesus ville have gjort for hende!
Jhulie var et kæmpe vidnesbyrd for den afdeling om Jesus kærlighed mod os. Den giver aldrig op. Vi er altid det værd! Jeg kan fortælle at den hjemlæse kvinde nu ligger på den intensive afdeling og er i bedring.
Tak fordi du læste med! Hvis du har lyst til at høre mere om hvad jeg får ud af undervisningen og mit arbejde hernede så er du velkommen til at kigge forbi på min blog: http://isabellevaeggemose.wixsite.com/lukas138 eller send mig din e-mail så får du en personlig opdatering hver gang der er nyt på bloggen.
Kærlig hilsen Isabelle
Guds fred!
