Af Kamilla Skovgaard, studentermedhjælper
I år dannede Jakobskolen rammerne for børneårsmødet, og sikke en hyggelig dag vi havde! Med hjælp fra både frivillige og en masse søde børn, blev dagen gjort helt vildt festlig og aktiv.
Der var gang i hallen, hvor der både var boldspil og banko. Vi havde et åbent krea-rum, hvor man bl.a. kunne lave en masse forskelligt julepynt, eller bare sætte sig og hygge sig og lytte til julemusik.
Selvom dagen bød på både minusgrader og sne, var der også gang i bålet, hvor man kunne lave snobrød. Selvfølgelig kunne man også lege i sneen, som var med til at skabe endnu mere julestemning, og så var der gang i popcornsmaskinen, bordtennisbordet og en masse lækre snacks. Vi havde et lille løb, hvor der både blev danset stopdans, testet hukommelse og så blev hurtigheden også sat på prøve.
Tak til alle børn for at være med! Og til alle frivillige for et rigtig godt børneårsmøde.