Julehilsen til Aarhus Valgmenighed

af Poul Nyborg

Kære Århus Valgmenighed!

Rigtig glædelig advent! Jeg håber i har det godt J Jeg er blevet bedt om at skrive en lille hilsen til jer og fortælle jer lidt om vores nye liv i Dejbjerg og Skjern – og det vil jeg meget gerne! Vi savner jer meget! Men vi er heldigvis også rigtig glade for vores nye tilværelse.

Vi flyttede så godt som hele molevitten en kold og blæsende tirsdag – den 8. november. Vi ankom til et dejligt rummeligt hus med brændeovn og med den mest fantastiske udsigt ud over markerne og ud over Ringkøbing fjord. De første uger kunne vi fra vores køkkenvindue holde øje med alle gæssene, der gjorde sig klar til at flyve sydpå (jeg må desværre ikke skyde dem endnu) – alt imens vi drak vores morgenkaffe. På dage med klart vejr kan vi se helt til Hvide Sande, hvor begge mine forældre kommer fra, så jeg føler mig geografisk hjemme!

Den 13. november blev jeg så indsat i både Skjern og Dejbjerg – og siden er det gået stærkt med mange forskellige nye rutiner, og ting jeg skal forholde mig til. Jeg har haft min første begravelse, jeg har været til mine to første menighedsrådsmøder i de to forskellige menighedsråd, som jeg er med i og jeg har hver uge to konfirmandhold, som jeg nyder at undervise. De er meget søde – selvom de selvfølgelig ikke kan måle sig med det hold jeg havde i ÅVM J Og så har jeg erfaret, at det faktisk godt kan lade sig gøre, at have to gudstjenester i tidsrummet 9-11.30 – i to forskellige byer.

Christine, Lillian og Jens er begyndt i Stauning skole – en lille lokal skole med ca. 150 elever. De har fået en rigtig god opstart og er allerede meget glade for skolen og kammeraterne, så det er rigtig godt. Majbrit går hjemme og tager sig af alt, der har med skolen og legekammeraterne (og deres forældre) at gøre, hvilket er virkelig rart for mig. Det er meget overvældende at skulle begynde forfra med at lære navnene på to sogns kirkegængere at kende på én gang plus tre nye skoleklasser osv.

De sørger godt for os herovre. Vi bor helt fantastisk imens vi venter på at den endnu mere fantastiske præstegård bliver renoveret og klar til at flytte ind i til sommer. Miljø og fødevareministeren deltog (naturligvis) i indsættelsesgudstjenesten og den efterfølgende reception Folk kommer stadig forbi med velkomstgaver i ny og næ, og alle er søde til at byde os velkommen og vise interesse. Der er sådan set kun én ting, som plager mig. Og selvom jeg selvfølgelig savner jer i Aarhus, er det ikke det, jeg taler om. Der er blevet givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skal slå mig, for at jeg ikke skal blive hovmodig. Det er sådan, at man i kirkeministeriet opererer med e-mail-adresser, som er lavet af den enkelte ansattes initialer. Min e-mail-adresse burde derfor hedde pn@km.dk Det gør den bare ikke. Et eller andet sted i Danmark sidder der en præst, som har fået den e-mail-adresse, som burde have været min. Til gengæld har jeg fået de næste to bogstaver med fra hhv. mit fornavn og mit efternavn – dvs. po + ny. Ja. pony@km.dk. ”Den kan man da huske” sagde provsten til mig med et smil den første fredag, hvor jeg var på arbejde i Skjern. Han var meget fornøjet. Da jeg møder ind igen ugen efter går jeg glad hen imod hoveddøren, hvor to af kirkegårdens gartnere står og snakker. Inden jeg når at hilse på dem kigger den ene op og udbryder: ”Nej men der har vi jo Pony!” De kunne skam godt huske e-mail-adressen. Og det stopper ikke der. Til mit første provstikonvent fik jeg en lille gave af den præst, der er vores tillidsrepræsentant i provstiet (det er sådan en man bruger, hvis man fx føler sig mobbet på sin arbejdsplads). Det var en lille træ-pony som kan hænge på juletræet. Med andre ord: Vestjylland ligner sig selv og har ikke forandret sig meget siden jeg boede her sidst. Heldigvis har ingen af mine venner i Østjylland benyttet lejligheden til at score billige point på den konto. Jeg tror det er under deres/jeres værdighed. Hvis man da lige fraregner de ca. 20 mails med pony-jokes, jeg har fået indtil videre, selvfølgelig.

Kære ÅVM’ere! Jeg vil slutte med at ønske jer Guds fred i denne adventstid – og det er mit dybeste ønske, at i som menighed må få lov til at gå ind i et nyt kirkeår, som er fyldt af Guds fred. Eller sagt med Paulus’ ord:

Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus!

Kærlig hilsen

Poul