Af Pelle Kviesgaard
Hver anden tirsdag mødes syv unge mennesker og en enkelt lidt ældre for at undersøge om man nu kan sige god for noget vand der blev hældt i hovedet på dem for 12-13-14 år siden. Xplore kalder vi det, og det er kirkens konfirmandundervisning, hvor vi undersøger hvad i al verden det indebærer at tro på den treenige Gud.
Jeg er blevet noget overrasket over hvor grundigt og eftertænksomt de tager på den undersøgelse. Der bliver både spurgt ind til saddukæernes religiøse praksis og til forholdet mellem Gud som Herre og Gud som Far. Så ofte må læreren opgive sine noter til fordel for den meget mere interessante debat som konfirmanderne selv rejser.
Lidt grundlæggende undervisning bliver der dog plads til. Konfirmand Samuel Lysemose beskriver undervisningen således:
Til konfirmationsforberedelse har vi gennemgået forskellige emner, bl.a. om Guds frelsesplan og så er vi også begyndt at øve trosbekendelsen. Det foregår tit sådan, at vi tager en runde i sofaen, hvor man lige fortæller, hvad man går og laver. Derefter leger vi et eller andet og så går vi over til den mere “seriøse” undervisning. Vi har alle fået en bibel, så vi bl.a. har mulighed for at læse i den derhjemme, og så er den også en del af undervisningen.
Hvorfor ”seriøs” er i anførselstegn vides ikke, for konfirmanderne tager det dybt seriøst. Når man spørger dem om hvorfor de vil konfirmeres svarer de klart og tydeligt.
Konfirmand Caroline Baltzer Kristensen siger:
Jeg vil gerne konfirmeres, fordi jeg tror på gud, og jeg vil gerne takke ”ja” til at tilhøre ham. Og jeg ser gud som et vigtigt redskab i mit liv.
Samuel formulerer det sådan her:
Jeg vil gerne konfirmeres fordi jeg synes det er vigtigt at bekræfte at jeg tror på Gud. Jeg har for det meste også bare tænkt det som en selvfølge, indtil… jeg begyndte at tænke over hvad det egentlig var jeg sagde ja til. Altså et fællesskab med Gud.
Fællesskab bliver der altså ikke taget let på, men derfor er der nu også plads til leg og samvær til Xplore.
Når Caroline skal opsummere oplevelsen lyder det sådan her:
Jeg synes det er fedt at gå til konfirmations forberedelse, både fordi man lærer om gud og har det sjovt med sine venner. Især hvis der er nogle venner man ikke ser så tit. Fordi der er kun Konfirmationsforberedelse 1 gang hver anden uge.
Den entusiasme smitter nødvendigvis af, og vi har det godt til konfirmandforberedelse og højst sandsynligt kan i glæde jer til en god håndfuld rungende ja’er til konfirmationsgudstjenesten den 21. maj. Om det er de voksnes rækker, menighedens rækker eller Guds rige de præcist træder ind i der, er lidt uklart, for den her flok har allerede bevæget sig rundt i de rækker et stykke tid, men den dag bliver det i hvert fald bekræftet at fællesskab med Gud, det tror de på!
