Af Rebekka Lonka
Normalt er krystalkugler, tarokkort og amuletter ikke den “baggrund” jeg ville vælge til forbøn eller snak om Jesus – men sådan er settingen, når man er forbeder på Helsemesse.
Helsemessen – også kaldet Krop, sind og ånd messe, finder hvert år sted i Ceres Arena første weekend i oktober og tiltrækker søgende mennesker fra hele landet. Her midt iblandt en hel masse andet har ÅVM, Citykirken og Århus Bykirke en stand, hvor vi tilbyder forbøn. Helsemessen giver mig mulighed for at bede for og vidne på en helt ny måde og for mennesker, jeg normalt ikke snakker tro med.
Mange oplever messen som et frirum, hvor vi ikke fordømmer, men er søgende sammen; hvor man kan tillade sig at være nysgerrige på Jesus, tage imod forbøn og så måske bagefter gå hen til kvinden med krystalkuglen. Det er ikke mit job at fortælle, hvor forkert/rigtigt alt det andet er, men jeg kan bede til, at mødet med Jesus forandrer liv, sætter fri og fylder mennesker med en glæde, de vil have mere af. Og det sker!
En kvinde kom til standen i år og fortalte, hvordan bønnen året forinden havde vist hende en anden vej. Hun fortalte, at hun nu har brændt alle sine New Age bøger og er begyndt at søge Jesus sammen med andre troende kristne.
Samtidig kom andre til standen fordi de søgte ro. Der foregår så meget på messen, men hos Jesus finder de et pusterum – her er der helle, fred og Gud giver rundhåndet. Han giver glædeligt, når mennesker kommer til ham.
I år har vi desuden snakket med en del unge, både gymnasieelever og studerende, som i forbindelse med undervisning var til messe. Gymnasieeleverne skulle interviewe nogle på messen og flere spurgte derfor os: “hvad vil det sige at bede?”. Mit svar var et “hej Jesus”. Sådan begynder jeg ofte min egen bøn, og selvom det kan virke småt for mig, kunne det blive stort for dem.
Én fortalte, at hun altid følte, at hun bad om for meget, fordi hun ikke kunne give noget igen. Hun var derfor holdt op med at bede. Vi fik en kort snak om, at Gud ønsker at give os alt godt. Han ved, at vi ikke kan give noget igen. Han glæder sig blot over vores samvær f.eks. når vi beder. Hun lyste op og sagde “så vil jeg prøve igen”.
Fantastisk, at se hvordan Gud møder mennesker i øjenhøjde – lige der hvor de er. Stort, at han elsker og bruger os – lige der hvor vi er.