13151816_10153453724767026_487975353140938691_n
Birgit Refsgaard Iversen

Hvorfor kan du kalde ÅVM for din familie?

Jeg har kommet i kirken siden 1999 og været medlem siden 2004, og jeg
har derfor lært mange skønne mennesker at kende og vandret med dem i med og modgang.

Hvilket dyr minder du mest om og hvorfor?

Det er nok en kat, da den er meget selvstændig og ved, hvad den vil. Men den elsker også at slappe af og ligge i sofaen.

Hvad har du tjent med udover MR-arbejde?

Jeg har været klyngeleder i 5 år, og senere har jeg været en del af klynge-leder-netværksteamet sammen med Poul og Johannes.

Hvem er din favorit bibelperson og hvorfor? (Jesus gælder ikke)

Maria Magdalene. Hun var ligeglad med andres forventninger til hende. Hun salvede Jesu fødder med kostbar olie, selvom folk synes det var spild af penge. Maria Magdalene viser os vigtigheden af at finde ro og lytte til Jesus. For hende var Jesus det største og første. Hun var også med opstandelsens morgen, hvor Jesus på en særlig måde møder hende ved at kalde hende ved navn, og hun genkender ham, fordi hun kender hans røst. Maria Magdalene viser os, hvad der er vigtigst – at være sammen med Jesus, så vi kan kende hans røst.

Hvad var den sidste bommert, du lavede?

Det var nok, da jeg skulle riste nogle sesamfrø, men som jeg alligevel ikke skulle bruge og derfor hældte dem i skraldespanden. Da jeg ikke lige havde gennemtænkt, at de jo var varme, resulterede det i, at de ristede sesamfrø smeltede skrældeposen, og alle frøene lå spredt ud over mit køkkengulv…

Hvad er din yndlings lovsang og hvorfor?

Jeg har mange, men i denne juletid har det været ”Hvad er det, der gør jul til noget særligt” uropført i DR Koncerthuset 29. november 2015. Den er så smuk opført, og sætter ord på det egentlige i julen, at se Jesus som den han er, at han er meget mere end et barn i krybben – han er vores frelser.

Hvad bliver du aldrig god til?

At stå tidlig op. Jeg er et udpræget B-menneske.

Hvad er din mest nørdede interesse?

Menighedsrådet…

Hvad er det vigtigste dine forældre har lært dig?

Ud over at mine forældre har lært mig Jesus at kende, så er det at kæmpe for retfærdighed.

Jeg har lært, at jeg og alle andre har værdi, som dem vi er, og vi derfor skal behandle hinanden ordentlig, og at jeg eller andre ikke skal behandles uretfærdig eller respektløst. Vi skal stå op for os selv og hinanden, og sige tingene ligeud selvfølgelig med ordentlighed. Vi må sige fra overfor respekløs og uretfærdig adfærd, og hjælpe dem, der ikke selv kan sige fra eller stå op for sig selv, hvis de oplever ikke at blive retfærdig og respektfuld behandlet.

2 thoughts on “Lær et MR-medlem at kende – Birgit

  1. Kunne disse “Lær at kende” artikler måske gå lidt mere i dybden med, hvad den pågældende funktion laver og interesserer sig for ift kirkens arbejde – og arbejder med i menighedsrådet? Hvad man kan kontakte den pågældende person omkring, og hvordan.

    Spørgsmål til Birgit: kunne det være en ide at kortlægge og offentliggøre en social media strategi – hvis det altså er dit ansvar?

    1. Hej Niels.
      Tak for dine overvejelser.
      Man kunne meget vel vælge at gå mere i dybden med deres arbejde i disse artikler. Da dette koncept startede tror jeg det har været intentionen at stille sjove og personlige spørgsmål, for at lære dem at kende som de personer de er, og ikke altid for deres arbejde. I Aarhus Valgmenighed kender mange dem på deres profil i menighedsrådet, og det er mit ønske at folk skal se en anden side 🙂
      Derfor vil jeg i nyhedsbrevet gerne beholde denne fremgangsmåde, men jeg vil klart tage din overvejelser med mig og prøve at få uddybet nogle deres arbejdsopgaver på vores hjemmeside. Tusind tak for det råd 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *