Af David Viftrup, daglig leder
og Maria Kjær, teamleder og koordinator
Onsdag d. 20. september var der inviteret til lederaften i kirkesalen for alle ledere i ÅVM på tværs af alder og tjenesteområder. Fra børnekirkeledere til klyngeledere og ledere af vores klubber til menighedsrådsmedlemmer.
Baggrunden for lederaftenen er, at vi tror på, at vi bygger menighed sammen. På tværs af generationer, gudstjenester, fællesskaber og arbejdsområder, og ønsket er derfor at skabe et større fællesskab og inspirere og udruste dem i menigheden, som har taget et konkret lederansvar.
På lederaftenerne har vi fokus på at:
1. Styrkes åndeligt og relationelt.
2. Inspireres og opmuntres til den opgave, vi arbejder med.
3. Tid til samtale og forbøn for hinanden.
Ca. 50 ledere deltog, og planen er at afholde 2 lederaftener om året. Vi spurgte et par af lederne, der deltog, hvordan de havde oplevet aftenen, hvilket gav følgende respons:
“Det var bare rigtig dejligt at bede for hinanden. Det er helt fantastisk” var menighedsrådsmedlem og børnekirkeleder Samuel Svendsens svar på, hvad han især tager med fra lederaftenen. Det står han ikke alene med, for de fleste af deltagerne, jeg talte med efterfølgende, lagde vægt på tid til at bede for hinanden. Udover bønnen fyldte “Jesu legeme”-billedet meget i de efterfølgende samtaler – at vi alle er lemmer på Jesu legeme, og at vi, som Peter Arnbjerg, 2x forbønsgruppeleder, siger, har brug for hinanden:
Det [red. mødet med andre ledere i menigheden] minder mig om, at jeg har brug for de andre lemmer, for ellers kunne jeg godt bare blive ensidig i mit fokus i og med, at jeg har ‘forbøn’ og ‘forbøn’ – altså to områder inden for forbøn.
Samme tanke, om at vi skal være et fællesskab, fylder passende nok også en del for Margriet van Beest, som er fællesskabskoordinator og medleder for eventet ‘Livserfaring’: “Jeg tror, det er vigtigt, det her med at vi er skabt til at have fællesskab med hinanden, at vi har brug for hinanden, og at vi alle sammen kan noget forskelligt. Det, at vi er et fællesskab, betød meget for mig.” Især som ledere mener Margriet, at det har en stor værdi at være i fællesskab med hinanden, fordi lederrollen kræver en anden bevidsthed om sin egen rolle:
Det er vigtigt, at vi taler sammen som folk i kirken, og at vi har en fælles retning. Men som leder skal man være særligt bevidst om, hvilken rolle og hvilket ansvar man har i sin opgave. Samtidig er det vigtigt som leder at se, at vi ikke står alene, men at vi står sammen om at bygge menighed – så vi gør det fælles som menighed, men også som ledere, fordi man er med til at sætte retningen.
Samuel Svendsen istemmer, at det er rart at mærke, at vi er fælles om at bære menigheden og både Peter Arnbjerg og Heidi Graugaard Nielsen, børnekirkeleder af Noahs Ark, mærker også, at det er godt at blive mindet om, at man ikke er alene. Heidi oplever sig opmuntret af aftenen, og især én pointe stikker ud:
Der var et godt input til at fejre succeserne. Det blev jeg mindet om. I søndags havde vi 32 børn og forældre oppe i Noahs Ark. Der var fyldt godt op, men det var en god oplevelse, og børnene var med og lyttede. Så, det skal vi huske at fejre og også sige Gud tak for.
Også Johannes Thomsen, som er klyngeleder, blev opmuntret af aftenens forskellige budskaber, men for ham var det især nogle vidnesbyrd fra et par af kirkens nyere medlemmer, der gjorde indtryk:
Jeg tager det med, at der er nogen, der er kommet til tro. […] Hvis man bare gør det selv, så kan det være svært at se, om det giver mening. Men når man hører fra andre ledere og sådan nogle historier, som vi har hørt i aften, så giver det en oplevelse af, at det er større end én selv. Det er virkelig godt.