Sheffieldpræsten Mike Breen besøgte i denne uge Aarhus Valgmenighed under et lederarrangement i kirken. Han talte om et liv i balance mellem frihed og disciplin, men mest om frihed fra vores livs bagage, det der gør ondt og som fylder som skrald i vores liv.

Af Dorit Reichstein Hejslet 

Kirkens forgang summer af mennesker, der forventningsfuldt venter på, at dørene til salen åbnes.Det er 130 af kirkens ledere, der er samlet for at høre Mike Breen, og der er både de store, de små, dem alle kender og de som kun leder et par stykker.

Mike Breen er 52 år, uddannet præst og har i mange år været ansat som ledende præst i ÅVMs søsterkirke i Sheffield, England. Mike Breen leder i dag 3DM, en organisation, der forsøger at skabe levende kirker i udvikling. “”I 3DM forsøger vi at opmuntre kirken til at forme sit liv omkring tre dimensioner: Forholdet til Gud, de andre disciple og til den brudte verden,” siger Mike Breen og fortsætter; “Vi ønsker at forvandle nutidens kirke, så den bliver en lygtepæl i samfundet, så den har en fremtid og kan nå ud til den kultur vi lever i.”

Vores alles skraldemand
Mike Breen er gået på scenen og med sin lune engelske humor og godmodige drillerier af danskerne starter han aftenen med at tale om et liv i balance. Det er en balance mellem de strukturerede åndelige discipliner, som bibellæsning og bøn, og det frie kristenliv, der udfordrer os til at give slip på vores desperate forsøg på at rydde op i ”skraldet” i vores liv.

Det bliver til en opmuntrende historie om disciplin i nåde og ikke fordømmelse, og et løfte om et liv i umiddelbar frihed, der udfordrer den enkelte til et modent kristenliv i balance. Pastor Mike Breen slutter talen af med at fortælle en historie om en mand, der lejede en campingvogn på en campingplads. Manden er meget bange for sin udlejer, der kræver store renter, når han ikke kan betale, og som tvinger ham at fjerne alt skrald fra pladsen. Til sidst lever manden i total frygt for sin udlejer, og han samler derfor posevis af skrald i sin vogn. En dag kommer der ny ejer af campingpladsen. Han fortæller manden, at han ikke længere behøver at betale husleje, at gælden er strøget, og at han fra nu af tage sig af alt skrald på pladsen. Manden bliver meget taknemmelig, men han har lidt svært ved at tro på, at det med skraldet er ordnet. Nu var han egentlig også blevet helt vant til at have skraldet omkring sig. Manden prøver dog alligevel at sætte en lille pose ud foran døren, og da han åbner den igen, er posen væk.

”Sådan er vores liv. Vi bærer rundt på meget affald af bitterhed, sorg og skuffelse. Jesus er den nye udlejer i vores liv, og han ønsker, at vi skal slippe for at leve et hæmmet liv fuld af skrald. Han ønsker, at vi skal sætte det udenfor døren i tillid til, at vores nye udlejer vil tage sig af det. Kun sådan kan vi få et liv med plads til frihed,” fortæller Mike Breen.

Sat fri til en ny begyndelse
Aftenen slutter af med bøn, forbøn og lovsang. David Ernst Hansen er leder i Aftenkirke i ÅVM og tog del i lederaftenen med Mike Breen. Jeg har hørt Mike Breen før, så jeg forventede, at jeg ville få en god aften. Mike Breen er en taler, der både er underholdende men som også virkelig formår at lade mig møde Gud”

David Ernst Hansen fortæller, at det først var, da talen var slut og bønnen tog over, at aftenen tog en virkelig interessant drejning for ham. Jeg oplevede at bønnen ledte mig ind i nærværende møde med Gud. Jeg fik lov til at møde Gud og den frisættende balance mellem disciplin og frihed, som han tilbyder mig i mit liv.”

For nogen kan denne aften måske betyde i et liv med mindre ”skrald”, mere frihed og mere plads til det, Gud ønsker at fylde vores liv ud med.

Læs mere om 3DM

6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *