Hver anden torsdag mødes 5-7 modige medlemmer af Aarhus Valgmenighed på Clements Bro i Aarhus midtby for at tilbyde aarhusianerne forbøn og et uforpligtende, uhøjtideligt og intenst møde med universitets herre midt i deres travle hverdag.
Af Dorit Reichstein Hejslet
Det er torsdag, og i aften er der Bøn på gaden.
Fem unge fra Aarhus Valgmenighed mødes i pædagogstuderende Helene Karkovs stue for at gøre sig klar til aftenens åndelige udfordring, nemlig at tilbyde forbipasserende på Clemens bro næstekærlighed gennem forbøn.
Det kræver sin kristen mand eller kvinde at trække i overtøjet på en kold aften i februar og samtidig ryste frygten af sig, for at møde en endnu koldere skulder fra de forbipasserende.
Helene Karkov har været med fra starten helt tilbage i 2009, da Bøn på gaden blev startet op og leder nu initiativet sammen med to andre.
”Vi er ofte lidt nervøse, når vi skal ud, også os der har været med i flere år, men så hjælper det, at vi mødes før og opmuntrer hinanden og beder sammen” fortæller Helene og fortsætter: “Det er befriende at kunne lægge bekymringer, træthed, menneskefrygt, samt frygt for kulde over i Guds hånd“, slutter Helene Karkov.
De fem unge mennesker har indfundet sig på gågaden og har delt sig op i teams to og to.Det gør de, fordi de tror på, at Gud ikke sender os ud af alene men med støtte og opmuntring fra andre kristne.
Katrine Stensgård-Bay er 17 år og går til daglig i 1g på gymnasiet. I aften befinder hun sig også på gågaden, og sammen med Helene Karkov henvender hun sig nu til folk, der kommer forbi dem og spørger høfligt om de har lyst til at blive bedt for.
“Det er bare stort at mærke, at Gud tager hånd om mig, så hvad jeg behøver på gågaden, det søger han for. Egentlig er der ikke noget at være bange for, når man går på gaden. Jeg har virkelig oplevet, at Gud har forberedt de mennesker jeg skulle møde, og der har været totalt hul i gennem, det er så fedt”, fortæller Katrine Stensgård-Bay begejstret.
I løbet af de få timer i midtbyen møder de to kvinder blandt andet en mand. Før han når op til dem taler de om, at han ligner en, der vil afvise dem blankt, men da der er ikke så mange på gaden på grund af kulden, tager de alligevel chancen. Stik imod deres forventninger tager manden imod deres tilbud om forbøn, og han spørger om de ikke vil bede for, at hans skilsmisse må gå godt. Det er et stærkt øjeblik for de tre skikkelser på gågaden.
Sådan nogle øjeblikke, hvor mennesker deler deres liv med os er virkelig ærlige og stærke, og det gør, at vi trodser kulden. Vi er med til at lære aarhusianerne at kommunikere med Gud uden, at de først skal ned i kirken, fortæller deltager og medleder Helene Karkov.
17 årige deltager Katrine Stensgård-Bay fortæller videre, at det er fedt at kunne se mennesker på gågaden i øjnene midt i travlheden, men at tilbyde forbøn til mennesker, der meget ældre end hende alligevel godt kan være lidt skræmmende.
”Med mine 17 år kan jeg nemt komme til at føle mig for ung til at tilbyde forbøn og fortælle om min tro til ældre og mere livserfarende mennesker, men igen det er jo slet ikke mig, som kan hjælpe dem det er min store Gud. Han er stor nok til at virke igennem lille mig, og det sætter jeg min lid til”.
Bøn på gaden er slut, og de unge mødes på en nærliggende cafe for at afrunde og dele oplevelser.
Deltagerne bliver hurtigt enige om, at Bøn på gaden er et udfordrende projekt, men at det samtidigt giver en rus at kunne hengive sig til Gud, for derefter at kunne iagttage, hvordan han ligger mennesker til rette for dem.
Man kan måske sammenligne projektet, Bøn på gaden, med et åndeligt bungee jump, det kræver et kristent mod at deltage, men når springet først er overstået opleves det ofte som et stort sus.