Af Jane Baumgartner-Nielsen

Den 9-10. juni var kirken fyldt med 23 glade børn i alderen 4-7 år, som havde medbragt sovepose og tandbørste. Ved ankomsten blev børnene budt velkommen af tre juniorledere, der hjalp med at finde sovesalen og senere hyggede med børnene med højtlæsning og leg.

Alle havde medbragt lækker mad til aftensmad – og børnene nød selv at kunne sammensætte aftensmaden.

Børnekirken var i dagens anledning rykket ind i kirkesalen, hvor trommerne blev afprøvet og scenen indtaget. Efter bibelhistorie fortsatte børnene rundt på et lille biblelløb i kirken og sluttede med at finde en stor kasse is i fryseren.

Aftenen sluttede ved lejrbålet, hvor det blev ristet pølser og skumfiduser, og vi sang lejrbålssange.

Også noget for de voksne

Efter børnene var puttet i soveposerne, samledes forældrene til lidt snacks og havde god tid til at dele liv og tro. Flere af forældrene gav udtryk for, at det var en helt utrolig luksus at sidde ude i sommeraftnenen og bare have tid til at snakke.

Efter morgenmad søndag morgen kom resten af forældrene til rundstykker. Flere af familierne blev til den efterfølgende gudstjeneste.

Alt i alt et velsignet og harmonisk arrangement. Alle børn hyggede sig, nød fællesskabet og legen med hinanden og fik en fortrolighed med kirken som er svær at få gennem et kort ugentligt besøg om søndagen.

For flere af børnene var det første gang, de sov ”alene” uden forældre/bedsteforældre. En lille sejr for dem – og en fin træning til senere lejre.

Børnekirke er vigtigt – og det er vigtigt, at børnene oplever, at der er voksne, der brænder for at lave kirke for børn. Det er vigtigt at menigheden tager del i oplæringen af børnene.

Alle i menigheden kan bidrage. Måske synes du, det er vigtigt at du og dit barn har en fællesoplevelse af gudstjenesten? Måske er du bare rigtig god til at fortælle bibelhistorier. Måske er du bare god til at synge børnesange? Måske er du bare rigtig kreativ og kan klippe/klistre og tegne? Måske er du bare rigtig god til at spille fodbold? Måske elsker du bare at hænge ud og snakke liv og tro med teens? Måske vil du ”adoptere” en børnegruppe som fast forbønsemne?

Vi mangler ansvarlige voksne på de fleste spor i Børnekirken – tøv ikke med at melde tilbage til jane@valgmenighed.dk – så finder vi en tjeneste, der lige passer til dig og Børnekirken

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *