Først og fremmest tak for alle tilbagemeldinger omkring vores online gudstjenester. Det er meget opmuntrende at høre, hvordan Guds nærvær mærkes rundt i stuerne, og at der opleves en form for fællesskab ved at vide, at vi alle ser med fra hvert vores sted på det samme tidspunkt.
Det er hen helt ny oplevelse at skabe gudstjenesten, når der ikke er mennesker i kirksalen, og fokus er 100% på online oplevelsen.
Kirkesalen ser noget anderledes ud med kameraer i stedet for stole og mennesker
AV og Lyd folkene yder en kæmpe indsats for tiden. Det er deres indsats, der afgør hvor godt billede, lyd, klip og streamingkvalitet, der kommer ud i stuerne. Giv dem en stor opmuntring, når I møder dem næste gang.
Lovsangere og lydfolk er de første, der møder ind tidligt søndag morgen. Klokken 9.00 afholder vi teammøde, hvor prædikant, teamleder og kameramand også er mødt ind.
Vi mødes i en stor “Corona cirkel”, og taler gudstjenesten igennem. Vi arbejder en producerrolle, som har fokus på alle overgange og primære kameraer, der bruges. Overgangene mellem lovsang, prædiken, liturg og teamleder, er det vi arbejder mest med, og prøver at være meget detaljeret med, hvordan vi skaber skiftene. Vores erfaring er, at det der er små fejl i en normal gudstjeneste forstærkes, når det er på et online medie. Jeg er sikker på, at I har bemærket blooperne. Det kan blive til et sjovt sammenklip engang :-).
9.55 er hele salen i ro, og vi er klar til at gå live. Alle er klar over de primære kameraer, de skal kigge ind i, og vi er klar, når countdown når 0.00.
10.00 ruller gudstjenesten afsted. Alle har fokus på at levere det de har forberedt, og håber på, at det kommer godt igennem til stuerne. Det er stort savn ikke at kunne mærke responsen og ekstra udfordrende som kommunikatorer, så det gør ekstra godt, når vi får beskeder fra jer alle om at I er med derude.
Ca. 11.00 er gudstjenesten færdig. Alle er stille indtil lyd og AV folkene melder, at vi ikke er On-Air mere. Så er der opmuntringer til alle hele vejen rundt, hvorefter vi mødet igen i cirklen, for at evaluere og udvikle formen til næste gang.