Den 1.november holder vi Porno og Pandekager i Aarhus Valgmenighed.

Det første, du tænker, er måske: “underlig kombo!”. I dette tilfælde synes vi, det er et meget passende kombo. Nogle gange kræver der et særligt rum for at tale om vanskelige emner. Derfor inviterer vi mænd til brunch den 1.november, hvor vi spiser pandekager sammen og snakker om pornografi, afhængighed og værktøj for at komme af med pornoen.

Men hvorfor?
Vi holder Porno og Pandekager, fordi der er behov for det. Porno er et meget omdiskuteret emne i samfundet, og det er svært at komme væk fra. Der er mange holdninger til porno, men hvad enten man er for eller imod, må vi erkende, at utallige mænd er afhængig af at underholde sig selv med en illusion af sex – også i kirken. For mange mænd fører denne type underholdning til skam og en distancering i personlige relationer og deres forhold til Gud.
Porno og Pandekager er en dag for mænd, som oplever, at porno er et problem for dem. Det er en dag, hvor mænd kan få lov til at opleve, at de ikke står alene i kampen. Udover brunch med gode samtaler vil der være en times undervisning og mulighed for at at tilmelde sig samtalegrupper, som vil fortsætte indtil sommeren 16. Porno er selvfølgelig ikke kun et mandeproblem, men i første omgang er Porno og Pandekager kun for mænd.

Er du 15 år eller ældre, er du hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed den 1.november kl. 9:00. Det koster 100 kr for ikke-studerende og 75 kr for studerende. Dato for sidste tilmelding er torsdag d. 29/10.
Du kan tilmelde dig her.

Vi glæder os til at se dig!

Af Andreas Bevan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *