Af Anders Michael Hansen
Når hovedet er rystet – og hvad det kan betyde i fasten
Det var den 14. nov. at en bilist på Ingerslev Boulevard åbnede en bildør umiddelbart foran mig. Jeg husker intet på grund af hukommelsestab. Jeg mangler 500 meter af mit liv. Men livet beholdt jeg. Når man lever med en begrænsning som hjernerystelse, må man fokusere og prioritere. Undgå overaktivitet, men også stimulere hjernen, så den regenererer sig selv. Det tager tid. Lige nu kan jeg arbejde effektivt 4 timer om dagen. Udfordringen er at udsætte, prioritere, selektere. Det kan være anstrengende i sig selv at skulle sætte grænser med henvisning til en begrænsning. Man gider ikke trække ”kortet”, for det lyder som en dårlig undskyldning efter 3 mdr. Men gør jeg det ikke, siger hjernen bare stop af sig selv. Når man har en begrænsning, påvirker det let ens selvbillede negativt. Man bliver træt af at være svag, og tænker: det virker ynkeligt og selvcentreret ikke at have fuld kapacitet og være nødt til at sige det af og til. Men det lærer jeg jo noget af. Jeg ser og rummer lettere det enkelte menneske, både med styrker og begrænsninger. På det punkt er vi alle ens – og dog forskellige. Vi må opdage hinanden, afsløre det vi kæmper med, vove sårbarheden og lade vores holdninger og adfærd overfor hinanden tage de nødvendige hensyn. Man kan leve med og trives med begrænsninger, hvis man bliver mødt med respekt for sine grænser og som en, der har værdi. Der er selvfølgelig forskel på vedvarende begrænsninger og midlertidige begrænsninger. Det sidste er lettere at acceptere at skulle leve med end det sidste. Livet er sårbart og begrænset. Det handler faste også om. Måske skulle vi faste fra vores forventning om at skulle være perfekte og at kunne leve helt uden begrænsninger? Så ville vi kunne møde hinanden mere fordomsfrit, mere empatisk, mere kærligt, mere bekræftende. Både i kirke og samfund, hjemme og ude.
MR strategiweekend 22. – 23. februar
MR mødtes til en strategiweekend sidst i februar. Fredag aften drøftede vi efterårets underundersøgelser af menighedens kvalitet på basis af en undersøgelse kaldet Naturlig Menighedsudvikling. Vi identificerede to faktorer ud af otte, som kalder på vores opmærksomhed. For 16-miljøets vedkommende var det kvaliteten af gudstjenesten, især relevansen af forkyndelsen, for 10-miljøets vedkommende var det spiritualiteten. Disse to faktorer kommer vi til at adressere i hele 2019. Endelig drøftede vi børne- og familiearbejdet samt samspillet mellem ansatte og frivillige, især på fællesskabsområdet (klynger og celler). Begge dele kommer vi også til at arbejde meget mere med i løbet af 2019.
TUFF
Fra 1. marts nedsatte daglig ledelse et Team for Udrustning, Forkyndelse og Fællesskab. Det består pt af præster og sekretariatslederen, som også har 25% pastoralfunktion. Teamet skal sikre, at der er sammenhæng mellem de følte behov for undervisning, udrustning og forkyndelse i menigheden og det som rent faktisk leveres. Vi ønsker at højne relevans, kvalitet og indhold gennem grundigt arbejde med det, der er vores kerneydelse. Teamet er også vejledere for ledere af fællesskaber (klyngeledere i første omgang). Vi håber på, at ledere af fællesskaber vil give os feedback på læringsbehov og at vi vil kunne adressere disse både for ledere og medlemmer af menigheden. Vi vil på sigt også gerne kunne afsætte ressourcer til at geninvestere i cellegrupper.
Åben Himmel
Åben Himmel er det forum, hvor vi former menighedens karismatiske kultur og praksis gennem undervisning og praksisøvelser. Jeg opfordrer til, at klynger og celler deltager som hele fællesskaber, sådan at en karismatisk kultur og praksis, fortrolighed med nådegaverne, kan varetages i fællesskaberne. Klynger og celler bør være praksisfællesskaber – for efterfølgere af Jesus. Det vil Åben Himmel gerne give hjælp til, så vi også kan fungere efter mønstret i 1. Kor. 14,26. Paulus taler her om, at når vi kommer sammen, så har nogen en tungetale, en profeti, en belæring eller opmuntring, ja, sågar en sang. Visionen er, at vi fungerer som Kristi legeme i gensidig tjeneste af hinanden. Til opbygning i troen. Vi kan ikke bare indrette os efter lærer-gaven, men må fungere i flere gaver, hvis vi skal erfare fylden af Jesus midt iblandt os.