Skybrud – en konference om helbredelse og Guds ufravigelige godhed

Reportage af Jeanette Nybo

Bethel Church i Redding, USA er kendt for at opleve, at Gud helbreder mange mennesker, når de beder. Chris Gore fra Bethel Church var hovedtaler på konferencen Skybrud i København, som fandt sted 9-10. juni. Alt imens regnen silede ned i Århus og gjorde North Side til en mudderpøl, foregik der en anden form for Skybrud i København.

I en kirke i hjertet af Nørrebro, en solrig og lidt trykkende, varm fredag aften, kommer folk fra forskellige steder i landet strømmende til. Jeg venter på at det hele går i gang med en Coca Cola i hånden og genkender nogle stykker fra Aarhus Valgmenighed og andre nye venner fra kirker i København. Kl. 19.30 spiller Arvid og et band op til lovsang, folk liver ligeså stille op, og indstiller sig på det, weekenden har i vente. Alle er her formentlig af mange forskellige årsager, men fælles er det for os alle, at vi har gjort en indsats for at være her. Vi håber alle på at blive beriget på den ene eller anden måde, og jeg oplever en fælles ivrighed efter mere af Gud og hans riges komme. Selv har jeg ikke gjort mig så mange tanker forud for konferencen, men jeg er her mest af alt med en god portion nysgerrighed.

Gud træffer ikke tilfældige beslutninger om, hvem der skal helbredes

”Det er første gang Chris er i Danmark” siger en af værterne for konferencen, mens han byder Chris Gore velkommen. Chris begynder at tale, og afslører, at det ikke bliver meget anderledes end det, han plejer at tale om, da det er det eneste, han vil tale om – nemlig om Jesus. Han taler om at holde fast i evangeliets simpelhed, at Jesus former vores tro, som det står i Hebræerbrevet 12,2, og at Gud ikke træffer tilfældige beslutninger om, hvem der skal helbredes, men at Gud for over 2000 år siden besluttede at tage al sygdom fra os, da Jesus døde på korset.

Chris taler med begejstring, hiver bibelvers frem fra hukommelsen og kigger kun ned i sine noter for at finde ud af, at han slet ikke følger, det der står. Senere kalder han folk med forskellige skavanker på benene, og beder folk omkring dem, om at bede korte, child-like bønner. Der er en spændt, afventende stemning, og folk flytter sig lidt på stolene. Flere tilkendegiver bagefter, at de oplevede at få det bedre. Aftenens sluttes af med en opmuntring til at takke Gud for de mirakler han gør, og miraklerne der vil komme.

Folkekirkekultur møder amerikansk mega-churchkultur 

Lørdag morgen er folk mødt op igen, og forsøger at ryste morgentrætheden af sig med en kop kaffe. Bandet slår tonerne an til pinsesalmen I al sin glans nu stråler solen, og jeg kommer til at tænke på, at lige her, i dette øjeblik, møder dansk folkekirkekultur den amerikanske mega-church, Bethel kultur – og det er da lidt særligt. Da Chris kommer på igen, finder jeg hækletøjet frem, og sidder skiftevis og hækler lidt og skriver lidt ned i min notesbog. Gennem de fire sessions i løbet af lørdagen berører Chris mange forskellige emner, deler ud af sine erfaringer og fortæller historier om mennesker, der blev helbredt og mennesker der ikke gjorde.

Når folk ikke bliver helbredt

”Vi lever i en spænding, hvor folk ikke altid bliver helbredt, men det ændrer ikke på Hans natur”, siger Chris klart og tydeligt under formiddagens undervisning. Guds hjerte er at se alle blive helbredt. Sygdom kommer ikke fra Gud. Der er mange pointer, og jeg tænker, så det knager – ligesom jeg også tror mange andre gør. Det er mange store og svære spørgsmål, som han berører. Jeg lægger særligt mærke til, at Chris udfordrer os på ikke at skabe vores teologi ud fra vores erfaringer, men ud fra Guds ord.

Det stod meget klart for mig i løbet af lørdagen, at Chris virkelig opfordrer til at holde stædigt fast i at Gud er god uanset vores omstændigheder. Chris fortæller om en pige, som har multipel sklerose. Pigen må en dag undergå en operation, som er livsnødvendig for hende, men efterfølgende bliver hun ved med at bløde, og lægerne kan ikke stoppe det. Pigens far går ind på hendes stue, trækker gardinerne for og begynder at lovsynge, som han aldrig havde gjort det før. Faren laver en aftale med Gud om, at han altid vil proklamere Guds godhed, uanset om datteren klarer det gennem operationen eller ej. Blødningerne stoppede, og hun overlevede operationen, men pigen er i dag multihandikappet. Det går op for mig til sidst, at det er ham selv, han taler om – det er hans egen og hans datters historie. Chris slutter med at sige, at han ikke lovsang Gud, for at få Ham til at gøre noget, men han takkede Gud for det, Han allerede har gjort for mange år siden. Familien beder fortsat for datteren, men har endnu ikke set hende blive helbredt. Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af, at hans opfordring om at holde fast i Guds godhed får mere tyngde i lyset af hans egen historie. Han slutter af med et spørgsmål om, hvorvidt vi vil tillade at vores skuffelse leder os til vrede mod Gud?

Kristne er kaldet til at bede for helbredelse

En anden vigtig pointe fra lørdagens mange undervisningssessions handler om, at kristne er kaldet til at bede for helbredelse, som det bl.a. står i Markusevangeliet 16, 18. Det er meningen, at vi skal plage sygdommen, og ikke være de plagede. Med Guds kraft kan vi kommandere over sygdommen.

I løbet af weekenden taler jeg med et par stykker fra Aarhus Valgmenighed, der har taget turen over broerne til København for at være med til netop denne konference. ”Det her med at kommandere over sygdom, det er noget, jeg nu ved med hjertet, ikke bare med hovedet” siger Linda Gadsbøll fra Aarhus Valgmenighed. Jeg synes det summer konferencen op rigtig fint – en weekend fyldt med Guds kraft, nye perspektiver, god tid til at bede for hinanden og opmuntrende historier, som også har mindet mig om, at det er vigtigt at turde bede for helbredelse, og at vi må holde fast i Guds godhed, uanset hvad udfaldet af vores bøn bliver, og takke Ham for det han har gjort og vil gøre.

Billeder fra konferencen