Af Maria Kjær Jensen
Som ny på stab har min oplevelse været at møde en kirke med stor energi. Der er hele tiden alle mulige projekter eller arrangementer i gang, og en stor del af det er grundet den gode frivillighedskultur. Der er mange, der på den ene eller anden måde er engageret i kirken. Jeg er personligt utroligt taknemmelig for alle de hjælpende hænder.
Her kan du læse et interview med Andreas Rabjerg, som for nyligt er blevet frivillig i kirken. Andreas kommer fra en lille by i Vestjylland, der hedder Vorgod-Barde, og har boet i Aarhus siden sommeren 2020. Han er ansat på deltid som handicaphjælper – et job han selv beskriver som “vildt hyggeligt”.
Hvorfor er du medlem af ÅVM?
Jeg valgte ÅVM grundet det sociale. Jeg kender en masse hernede – både tæt og perifert. Det var derfor, jeg startede. Efterfølgende har jeg så mærket, at alt andet passer meget godt til mig som person. Så det er fedt.
Jeg blev medlem for at kunne få følelsen af, at det er min egen kirke, og for at lære mere om, hvad kirken er og står for. Det gav bare mening at blive medlem, nu hvor jeg tænkte, at jeg ville begynde at komme regelmæssigt. Jeg ville gerne vise kirken og mig selv, at det ville jeg gerne prioritere.
Du er blevet frivillig i kirken. Hvorfor?
Jamen, uden at tænke så meget over tid og plads i kalenderen, så ville jeg bare gerne hjælpe, hvor jeg kunne. Min idé var, at hvis jeg investerede min tid og energi i kirken, ville det give noget godt tilbage, og det synes jeg, det har gjort.
Jeg tilbød mig til børnekirken af den grund, at jeg er fan af mennesker. Jeg har arbejdet med det i snart fire år, så det gav bare mening at tilbyde mig der. Jeg er så kommet på Frisbee-teamet og nyder at lære de unge at kende om søndagen og hver anden tirsdag.
Jeg er derudover startet i forbønsteamet. Et sted hvor mit kald om at bede for andre kan blive brugt endnu mere.
Hvordan har din oplevelse af at blive en del af et frivillig team været? Har det været udfordrende?
Det har været lærerigt og utroligt dejligt. Det med at have fået sat flere og flere ansigter på dem, der arbejder i kirken, og at komme lidt ind under huden, har gjort en stor forskel for mig. Følelsen af, at det er min egen kirke, er blevet fordoblet, efter jeg blev en del af frivilligteamet. Det gør jeg bare føler mig mere og mere hjemme i kirken.
Det har da helt fra starten af været lidt grænseoverskridende med nogle af opgaverne, men ikke noget jeg har skulle stå helt alene med, hvis jeg ikke ville. Og så er man seriøst bare frivillig – du kan simpelthen kun gøre noget godt, bare ved at være det.
Har du et godt råd til andre, der gerne vil være frivillige?
Prøv det af. Jo flere hænder, der er frivillige desto mindre bliver arbejdsbyrden. Jeg tror simpelthen ikke, man vil fortryde at hjælpe lidt. Det kan godt være man finder ud af, at man ikke havde tiden, men jeg synes, at man skylder sig selv at gøre et forsøg. Det er det hele værd at blive frivillig. Det er hyggeligt, man møder flere mennesker, man hjælper… altså whats not to like!