Af Melanie Kjær Sommer Bach
Teenklubben er godt kørende!
Vi mødes nu HVER onsdag med et team på syv ledere og en flok unge i alderen 7.-10. klasse. En Teenklub-aften er typisk fyldt med spændende aktiviteter fra ledernes kreative hjerner! Her har vi masser af tid til at have det sjovt sammen og sprede glæde. Nogle gange tager vi ud af huset og bowler eller laver andre ting.
Typisk har vi et tidspunkt i løbet af aftenen (15-30 minutter), hvor der er tid til det seriøse, f.eks. en god andagt. Her kan vi fordybe os, styrke relationerne til hinanden og til Gud gennem sårbarhed og åbenhed. Derudover får vi af og til besøg udefra, hvor vi med nysgerrighed lærer af både dem og Gud. Vi afslutter altid aftenen med hygge, hvor der bliver serveret kage eller snacks!
Formålet med de hyggelige Teenklub-aftener er at styrke fællesskabet mellem de unge og skabe et frirum uden fordømmelse eller pres. Et sted, hvor man kan have det sjovt, men samtidig få et sundt forhold til at tale om de ting, der kan fylde som menneske. Vi har fokus på åbenhed, så man både kan tage en ven med og komme som ny!
Hvis du overvejer det eller har et barn, der kunne være interesseret, så kig endelig forbi mellem kl. 19 og 21 om onsdagen. Du er også velkommen til at kontakte Melanie Bach i ÅVM, som står for teenarbejdet!