Af Maria Kjær, studentermedhjælper
Peter Arnbjerg har længtes efter det profetiske i mange år. Han har en bachelor i teologi, og en dag, imens han var studerende, fandt han sig selv til en lovsangsgudstjeneste, hvor der kom en profeti, som han kunne mærke var til ham. Den rørte ham, og det var en stor oplevelse. Men som mange kender til, så går tiden, og store ting bliver knap så store.
Efter nogle år blev Peter syg, og var døden nær. Eftervirkningerne varede i flere år. I den periode var der, hver gang han gik til forbøn, nogen der fik et ord eller et billede – også mennesker, der ikke var vant til den slags. I løbet af et par år var der 10 forskellige, der fik det samme billede til ham. Det bekræftede ham i det profetiske. Han begyndte selv at bede for andre, og fik profetiske ord og billeder.
Og her er vi så i 2022, og Peter har, sammen med sin bror, Filip, startet Tværkirkelig Bøn – med fokus på det profetiske. Som det ser ud lige nu mødes de i Aarhus Valgmenigheds lokaler én gang i måneden 7-10 personer ca. klokken 19-21. Forinden det, er der mulighed for at spise sammen fra klokken 18.
Klokken 19 indleder Peter med et ord, en tanke, et tema eller et bibelvers, hvorefter de har 20-30 minutters stilhed med meditativ musik i baggrunden. Der er meget frihed til at søge ånden, som man har det bedst med – lige fra at tegne på tavler til at ligge på puder eller sine knæ. Inden Peter begynder at undervise igen, har de en opsamlingsrunde, hvor de deler, hvis der er nogen, der har fået noget profetisk. De slutter af med at bede i en time og en delerunde mere.
Når Peter ser det store mål for sig, så er visionen, at have 24-7 tilbedelse i samarbejde med andre kirker i Aarhus: ”Min bror drømmer om, at vi kan have 24-7 bøn med andre kirker i Århus. Jeg drømmer lidt om det samme, men jeg kunne også godt tænke mig, at det var mere bredt forstået tilbedelse, så det også kan være lovsang for eksempel. Jeg drømmer om, at det er lige fra orgelkoncerter til lovsangsmusik og bøn”.
Vi er der ikke endnu, siger han, men andre kirker er meget velkommen til at være med: ”Vi tænker ikke, at det er et originalt koncept, som kun er for ÅVM. Hvis der er andre kirker, der synes de gerne vil have det i deres andedam, så må de gerne det. Det er jo egentlig bare et fællesskab”.
Fællesskabet er der, som et rum, hvor man kan dyrke det profetiske, hvad enten man er erfaren karismatiker eller man er helt grøn. Det er for folk, der længes efter det profetiske, hvilket Peter drømmer om, at endnu flere vil længes efter.
Tværkirkelig Bøn er det oplagte sted, at udforske den sult, fordi der er nogle, der har meget erfaring, og gerne vil tage unge under vingerne. Det er et øverum, hvor man bedømmer hinanden – ikke som påbud, men som noget man kan arbejde videre med, og så se, om det bliver bekræftet.
I alle bønnegrupperne er der en gruppeleder, som kan være der til at guide og støtte, hvis der sker noget nyt eller anderledes. Og det gør der nogle gange: ”Nogle gange giver det et fysisk udtryk: man græder, man bliver berørt, man bliver tynget ned af ånden, og man bliver fredsfyldt”. Men så er det, der er en gruppeleder, så man som den berørte, kan føle sig tryg i, at det der foregår, er okay.
At bede profetisk kan næsten komme til at lyde som en dans på roser, men det er det, ifølge Peter, ikke. Faktisk kan det være meget hårdt, hvis miraklet man håber på, ikke sker:
”Noget af det jeg vil påpege i min undervisning, er også at nogle gange, hvis det mirakuløse ikke sker, så kan det godt være hårdt arbejde at være kristen. Når Gud kalder os ind i større frihed, så er det et mindset [red. mental indstilling], det er praktisk handling, og vi fejler, og har mangler og synd, og vi har negativ påvirkning fra kultur, opvækst og samfund. Så nogle gange er det hårdt arbejde at tage Guds virkelighed til sig”.
Det handler, fortæller Peter, om at den profetiske bøn både er hvad Gud gør mirakuløst lige nu og her, men også om at vi endnu ikke er der – det er en proces, som vi ikke bliver færdige med.
Man kan mærke på Peter, at han har mange mange visioner og idéer til, hvordan det profetiske kan fylde mere, fordi han ser det profetiske som et værn imod uhensigtsmæssige påvirkninger: ”Jeg længes efter, at folk må vokse i det profetiske. Det er et godt værn imod, når der kommer noget udefra […] det kan også være på det fysiske plan, at man er stresset eller det kan være noget åndeligt”.
Peter selv vil gerne være med til at guide nye og hjælpe med at lade folk finde frihed: ”Mit mantra er Joh. 8,36: »Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.«. Det er et af de skriftsteder, der betyder mest for mig. Det, at det faktisk handler om frihed, at vi må blive frie, helbredte og lægge fortiden bag os.