Af Maria Kjær Jensen, studentermedhjælper
Heim er tysk og betyder ”hjem”.
Det er ikke tilfældigt, at det er det navn Hans-Christian og Astrid Pettersson valgte, da de tidligt i 2021 begyndte at plante idéen om en ny klynge rundt omkring i ÅVM. Dengang var der strenge corona-restriktioner, så idéen fik lov at blive godt mør inden den i sommeren 2021 kunne føres ud i livet.
HEIM skulle omdanne præsteparrets hus til et andet hjem for flere i menigheden. Målet var, at bruge hjemmet til at skabe fællesskaber for folk i kirken – et åndeligt hjem, hvor der bliver delt liv og tanker, og hvor der bliver bedt for hinanden.
Konceptet er, fortæller Astrid, stort set det samme, som når de mødes med venner: ”Disney sjov til børnene, og så kan de voksne snakke”. Klyngen består udelukkende af børnefamilier, og selvom det ikke er en del af visionen, så kan Astrid sagtens forstå, hvorfor det er endt sådan:
”Det er ikke noget vi har besluttet fra starten af, og vi vil egentlig gerne at andre også kommer, hvis de har lyst. Udfordringen er, at når man samler +10 børn i et hus, så fylder det relativt meget. Det kræver at man har lyst til, at der skal være børn til stede. Hvis man er vant til at være i et fællesskab, hvor der er ro og man kan fordybe sig i en samtale, så bliver man nok lidt forvirret, når man kommer hjem til os. Derfor tror jeg, det er mere tiltalende for andre, der er i samme båd. Vi formår rent faktisk at få skabt et rum, hvor vi får snakket og delt og bedt for hinanden, selvom der er et liv med børn der fylder.”
Det, at det er et rum for børnefamilier, var noget der tiltalte Leon og Josefine Juhl, som begyndte i klyngen lige før sommerferien 2022. Første gang de kom i ÅVM mødte de et andet medlem af klyngen, som inviterede dem med. De var tæt på ikke at tage afsted til det på grund af et sygt barn, som Josefine endte med at blive hjemme hos, men Leon dukkede op og blev taget imod med åbne arme:
”Jeg var så tæt på bare at sige, at jeg orker det ikke rigtig, men der var et eller andet i mig – om det har været mig selv eller Gud ved jeg ikke – der sagde, jeg kan ikke bede Gud om at gøre noget, og så bare sige, at det ikke er godt nok. Så jeg tog afsted, og det var en fantastisk oplevelse. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt, at jeg ikke var velkommen, eller at det var underligt, at jeg var ny. Jeg synes virkelig, at det er et fællesskab, der rummer mange facetter. Det var virkelig nemt at komme ind af døren.”
Før de begyndte i ÅVM kom Leon og Josefine i en anden kirke, hvor fællesskaberne var mere blandede. Strukturen passede ikke til deres lille familie, som gerne ville være i seng klokken 22 og ikke kunne mødes på skæve tidspunkter. Så strukturen i HEIM, som er opbygget så det passer til børnefamilier, var lige det, de havde brug for, for at kunne komme i et mindre fællesskab. Baren er sat så lavt, så det er til at overskue som forældre:
”I vores gamle kirke snuste vi lige til det med cellegrupper, og på en eller anden måde var der bare et pres, som er fuldstændig elimineret her [red. i HEIM]. Jeg har for eksempel engang skrevet inde på tråden, at jeg gerne ville komme, men har minus med overskud. Og så bliver man bare taget imod alligevel.”
En lav bare er også noget af det, der er essentielt for Astrid. HEIM mødes altid i Astrid og Hans-Christians hjem, og når nu det er et hjem, så behøver det heller ikke altid stå skarpt, når de får besøg:
”Folk kan godt selv finde glas i skabene, hente en ekstra gaffel, hvis der mangles og sådan noget. Det er rigtig dejligt at det er sådan, når der er travlt herhjemme med børn og så videre. Vi åbner vores hjem, og så må folk komme ind, og se det, som det er. […] Vi vil gerne kunne holde klynge selvom der ikke er rent alle steder, og der er noget vasketøj, som vi ikke har fået pakket væk.”
Selvom et liv med børn kan være hektisk, så er det, for Astrid, vigtigt at prioritere fællesskabet: ”Jeg tror det er vigtigt at have et fællesskab, hvor der er nogen der får lov at se hvem man er – også under overfladen, hvor nogle af de svære og hårde ting kommer frem, hvor vi kan være sammen om det og lægge det frem for Gud.”
Det behov har Leon også oplevet, hvorfor han er glad for at have fundet et sted, hvor han kan have fællesskabet uden at have overskuddet:
”Vi har bare bedt om rigtig længe, at vi måtte finde et sted, hvor vi også kunne være lidt flade, for vi har også tre børn. Det har været enormt rart at møde andre, der også har det sådan. Ikke at det skal være et sted, hvor man mødes og har ondt af hinanden, men mere et sted hvor man mødes og har forståelse for hinanden.”
Er du interesseret i at vide mere om HEIM, så kan du finde information om den og kirkens andre klynger her.